Dygtig grafisk designer til Branding

Vil du være med til at styrke og udvikle Ledernes visuelle kommunikation, så vi er klædt på til det næste årti? Og kunne du tænke dig at være kreativ i en organisation i rivende udvikling og med højt til loftet? Så er det nu, du skal række hånden op.

 

Vi er Danmarks største interesseorganisation for ledere. Vores kommunikation skal sætte dagsorden, engagere og sætte nye mål for ledelse til gavn for Danmarks ledere og alle dem, de leder. Det gør vi med fagligt inspirerende og engagerende indhold, som har en klar værdi for modtageren.

Du vil få en nøglerolle i den kreative og visuelle udvikling af kampagner for Ledernes mærkesager og eksekvering af taktiske kampagner og medlemsrettet kommunikation. Alt sammen bygget på stærke indsigter og i tæt samarbejde med kollegaer og eksterne bureauer. Du vil komme ombord på et spændende tidspunkt, hvor vi starter 2021 med at udvikle nyt CVI.

Om jobbet Du bliver en vigtig del af MarKom, hvor vi er 18 fuldtidsmedarbejdere og 6 studenter fordelt på fire teams; Branding (brandstrategi, brandplatform, CVI, kampagner), Lederstof.dk (nyt medie om livet med ledelse), Digital Marketing (taktiske kampagner med fokus på vækst og mersalg, betalt annoncering, data) og Kommunikation (content, kanalstrategi, budskaber, koordinering af indhold på tværs af kanaler, web, social media og nyhedsbreve mm.).

I 2021 kickstarter vi udviklingen af en ny brandstrategi og CVI i samarbejde med eksterne bureauer. Vi har en ambition om ét samlet økosystem med en ensrettet tilstedeværelse, visuel kommunikation og en høj grad af sammenhæng på tværs af brands, produkter og kontaktflader. ​Som vores nye grafiske designer får du en unik mulighed for at blive en del af holdet, når vi udvikler den fremtidige brand position, DNA og CVI, som efterfølgende skal implementeres og vedligeholdes.

Dig og dine arbejdsopgaver Som grafisk designer hos Lederne skal du være med til at styrke vores visuelle kommunikation på især digitale kanaler, og du skal bidrage til den kreative linje på større kampagner, taktiske kampagner og den ugentlige medlemsrettede kommunikation. Samtidig skal du have en evne til at arbejde med Ledernes brands og produkter på tværs af kanaler, så vi er nemt genkendelig som afsender, uanset hvor man møder os. Dine opgaver vil blandt andet være …

  • Udvikling og produktion af opsigtsvækkende digitalt indhold, som bidrager til at sikre tilfredse medlemmer.
  • Identitet, design og grafiske produktioner til events, som bl.a. vores flagskibskonference Ledelsens Dag.
  • At være en stærk samarbejdspartner i den kreative udvikling af større kendskabskampagner inhouse og med bureauer.
  • Udvikle og producere taktiske hvervekampagner om vores mange medlemsfordele i et solidt kreativt sparringssamarbejde med dine kollegaer.  
  • Deltage i den daglige sparring og produktion af elementer til vores mange kanaler.

Du får direkte reference til Teamchef for Branding, Daniella Jansler.

Vi lægger vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer Vi forventer, at du har en bred vifte af kompetencer inden for grafisk eksekvering. Du har muligvis oparbejdet og udviklet dine talenter og erfaring hos et kreativt bureau eller som freelancer igennem flere år. Det vigtigste er, at du elsker grafisk design, at din faglighed og praktiske erfaring er på plads, og at du formår at arbejde sammen med både UX’ere, udviklere, bureauer samt kommunikation og marketing.

  • Du kan både tænke konceptuelt og ideudvikle, og du kan hurtigt og effektivt omsætte ideerne til praktiske løsninger.
  • Og så befinder du dig godt i en meget omskiftelig hverdag sammen med et dygtigt og agilt team.
  • Solid og dokumenteret erfaring med digital kommunikation, kampagner og/eller loyalitetsskabende medlemskommunikation.
  • Du har drive og motiveres af at udvikle nyt, men nyder også at optimere og sikre den daglige drift.
  • Du har styr på både det digitale og grafiske håndværk og er en erfaren bruger af Adobe CC-pakken (PhotoShop, Illustrator og InDesign).
  • Du er struktureret, kvalitetsbevidst og vant til at følge et CVI (og til at hjælpe dem, der har svært ved det).
  • Hvis du kan skabe liv i digitale oplevelser med motion graphics og har After Effects-skills, er det kun et plus.
  • Kan tage ejerskab for opgaver, er pragmatisk og løsningsorienteret.
  • Og trives i en dagligdag, hvor der er veksles mellem store og små udfordringer med frihed under ansvar.

Du er parat til at være en del af et fagligt stærkt hold, hvor lysten til både at levere og til at lære undervejs er i højsædet, og hvor arbejdskulturen er præget af venlighed, grin og sammenhold.

Vi tilbyder Vi tilbyder en udfordrende stilling og gode muligheder for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt. Dertil kommer en kantineordning fra Meyers, 7 ugers ferie, sportsaktiviteter, takeaway fra Meyers Kantiner, massageordning m.m. Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer.

Lyder stillingen som noget for dig? Det er meget vigtigt for os, at vide hvem du er, og hvor du er, som kreativ. Din ansøgning skal derfor indeholde: Grunden til at du ansøger, CV og et portfolio, der viser din personlige stil, hvad du kan, og hvem du er. Send det hurtigst muligt og senest den 8. januar. Vi holder samtaler i uge 3 og 4 med henblik på kontraktindgåelse ultimo januar og ansættelsesstart primo marts.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamchef for Branding, Daniella Jansler på dja@lho.dk eller 3137 9737.