Dygtig lærer i matematik og naturvidenskab søges til projektorienteret 10. klasse på musikefterskole

Vi tilbyder

  • Engagerede kolleger, høj faglighed og gode faciliteter
  • Dygtige og motiverede elever, der brænder for at lære
  • Stor indflydelse på undervisningen og åbenhed for dine idéer

 

Du skal kunne undervise i:

  • Matematik i FP10 klasse (frem til sommerferien)
  • Tværfaglige områder på vores nye projektorienterede studieretning, Modig10. Her skal du bl.a. kunne byde ind med matematik og naturvidenskab.
  • Fællestimer med fokus på bæredygtighed
  • Morgensamlinger

 

Der er også mulighed for at undervise i

  • Andre 10. klasses fag som f.eks. fysik/kemi og tysk/fransk. (vedligeholdelsesfag)
  • Rytmisk sammenspil (højt niveau)
  • Tilbudsfag (noget du brænder for)

 

Udover undervisning indeholder stillingen også aften- og nattevagter samt weekendarbejde. Stillingen indebærer også kontaktlærerfunktion, teammøder, lejrture m.m. og forskellige projekter og fagdage hen over året.

 

Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring med implementering af bæredygtighed, innovation, entreprenørskab og projektledelse og lyst til at udvikle elevernes kompetencer deri
  • Har kreative interesser og kompetencer – fx håndværk, teater, design, medie, mindfulness eller lignende, som du har lyst til at byde ind med både i undervisningen og elevernes fritid

 

Vi forventer, at du

  • Har en læreruddannelse eller tilsvarende kvalifikationer
  • Vil indgå i efterskolens hverdag på lige fod med de øvrige ansatte. Det indebærer skiftende arbejdstider, herunder som tidligere beskrevet aften- og nattevagter samt weekendarbejde hen over året
  • Har en positiv tilgang til eleverne, er i stand til at møde dem ligeværdigt og har lyst til at gøre en forskel
  • Har en høj faglig standard, gode samarbejdsevner og stort engagement

 

Ansættelsen er som udgangspunkt på fuldtid og sker i henhold til den gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

 

Sejergaardens Musikefterskole har 15 lærere og plads til 83 elever på 10. klassetrin og en engageret ledelse. Skolen blev oprettet i 1992 og har gennem årene udviklet sig til at være en anerkendt musikefterskole. Skolen ligger centralt i Tølløse 3 min. fra togstationen.

 

Læs mere på www.facebook.com/musikefterskole eller www.sejergaardens.dk