Engageret klaverlærer søges til Favrskov Musikskole
Kan du motivere og inspirere vores klaverelever og bidrage til deres musikalske udvikling individuelt og i fællesskaber? – så er du måske den lærer, vi søger.
Vi har lige nu en stilling ledig på 7,5 timer til undervisning af individuelle elever, samt evt. elever på instrumenthold på op til 5 elever. Stillingen kan evt. udvides med flere klaverelever/ andre undervisningsopgaver. Kan du undervise i andre musikfag/ småbørnsundervisning eller folkeskole-samarbejde, hører vi meget gerne om det.
Vi leder efter dig, der er kreativ i din arbejdsform og drevet af at finde 'nøglen' til det enkelte barns motivation, progression og udvikling.
Du er selvstændig, nysgerrig og god til at opbygge relationer – både til eleverne, deres forældre og til de øvrige ansatte i Musikskolen.
Lærerkollegiet består af 21 dedikerede undervisere, og selv om musikskolen ligger spredt på mange lokationer, så anser vi det for vigtigt at mødes jævnligt, både for at lave fælles projekter sammen med elever og for at sparre med hinanden.
Vi forventer, at du
- brænder for at undervise og videreformidle glæden ved musikudøvelse til børn og unge
- har et bredt genrekendskab og en velfunderet metodisk tilgang til undervisning på forskellige niveauer
- har relevant uddannelse og undervisningserfaring
- er klar til at bidrage og involvere dig i fællesskab og samarbejde med kolleger på tværs af fag og instrumenter.
Vi tilbyder
- en dedikeret personalegruppe med høj grad af gensidig tillid, respekt og arbejdsglæde
- et mangfoldigt undervisningsmiljø, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt
- en decentralt organiseret institution med fokus på både selvstændighed og samarbejde
Praktiske oplysninger
Stillingen er normeret til 7,5 timer ugentligt med mulighed for udvidelse.
Klaverundervisning foregår p.t. på Søndervangskolen i Hammel tirsdag eftermiddage.
Tiltrædelse
1. januar 2025 eller snarest muligt.
Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 4. december 2024.
Der afholdes samtaler tirsdag den 10. december om formiddagen.
Nærmere oplysninger
Fås hos musikskoleleder Mette Sandahl Sørensen, mchr@favrskov.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien