Engelsk og musiklærer
Vejlebroskolen søger engelsk og musiklærer til mellemtrinnet.
2635 Ishøj
Vi søger en lærer til en fast stilling på mellemtrinnet. Stillingen indeholder især engelsk og musik. Derudover vil det være en fordel med kompetencer i håndværk/design, kristendom og billedkunst .
Vi forestiller os, at du besidder evnen til at opbygge lærer- elev relationen og at du udover de rette undervisningskompetencer har interesse for og erfaring med undervisning, hvor IT og medier indgår.
Du har fokus på klasseledelse, er varierende i din undervisning (eksempelvis vha. Cooperativ Learning), anser undervisning udendørs for naturligt, og vægter ”bevægelse i undervisningen” højt.
Vi forestiller os, at du:
- er initiativrig og udviklingsorienteret
- kan nikke genkendende til, at det er den voksne, der har ansvaret i relationen
- indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med såvel lærere som pædagoger
- indgår naturligt i et tæt forældresamarbejde
- kan se forskelligheder som en styrke
- beder om hjælp, når du har brug for det
- kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø
Vi tilbyder dig til gengæld:
- engagerede kollegaer og høj trivsel
- en arbejdsplads i udvikling
- en ledelse, der bakker dig op
- helt nyrenoverede udearealer med fokus på bevægelse
- gode nyrenoverede faglokaler
- 2 ekstra løntrin til nyuddannede
Vi er en afdelingsopdelt, tosporet skole med ca. 440 elever, 35 lærere og 15 pædagoger. Skolens idrætsundervisning foregår i Ishøj Idræts- og Fritidscenter, som ligger i vores nabolag. Derudover ligger vi tæt på strandparken, hvor vi har alle muligheder for at inddrage naturen.
Ansøgningsfrist på stillingen er mandag d. 20.9.2021 kl. 8.00.
Vi opfordrer dig til at kontakte skolen for at lave en aftale om at besøge os inden en ansøgning og tillader os, at afholde løbende samtaler.
Du kan se mere på skolens hjemmeside og er derudover meget velkommen til at henvende dig til viceskoleleder Rasmus Bøje eller skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen på 4357 6090.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien