Entusiastisk rytmiklærer til Lyngby-Taarbæk Musik- og Billedskole
Pr. 1. august 2022 - 15/37 timer pr uge.
Kan du indfange de yngste elevers umiddelbare glæde og spontanitet
– og kan du bruge den kreativt i mødet med musikkens forunderlige verden?
Så er du måske den rytmiklærer, vi søger til holdundervisning i 0. og 1. klasse.
Som vores kommende rytmiklærer bliver du en vigtig musikalsk nøgleperson i børnenes allerførste møde med musikken og musikskolen. Du bliver en del af en dedikeret rytmikfaggruppe med 3 andre kompetente og engagerede undervisere, der jævnligt mødes og sparrer med hinanden om faget og tilrettelægger fælles projekter.
Vi lægger vægt på, at alle vores elever får musikalske oplevelser, der er rækker ud over den ugentlige undervisning, og derfor arrangerer vi årligt en række arrangementer og koncerter. Ved mange af disse har vores rytmikelever en helt særlig plads, blandt andet vores store 0. klasse-projekt i efteråret, undervisningsforløb med tilknyttede instrumentallærere og hyggelige havekoncerter i juni måned.
I kommunens kulturstrategi er rytmikområdet også tænkt ind med undervisningsforløb i rytmik- og sprogindlæring for alle børnehaveklasserne på en af kommunens skoler.
Vi er en stor musik-og billedskole med over 1600 elever og 35 dedikerede undervisere.
Vi gør os umage for at tilbyde en naturlig og attraktiv vej gennem musikken for alle elever. Derfor har vi mange samarbejder i gang og engagerede lærerkræfter, der brænder for alle dele af musikkens store univers.
Vi søger dig, der har en relevant uddannelse inden for 0-9 års-området fra et musikkonservatorium og gerne undervisningserfaring inden for området. I udgangspunktet er den opslåede stilling en ren rytmikstilling, men har du kvalifikationer inden for andre instrumentspecifikke fagområder, er vi positive overfor at kigge på det.
Undervisningen foregår i musiklokalerne på skolerne, er for elever i 0. og 1. klasse, og er i udgangspunktet placeret på mandage, tirsdage og torsdage.
Du kan læse mere om musik-og billedskolen på www.lt-musikskole.dk og få yderligere oplysninger hos Musik-og billedskoleleder: Anne Juul Windahl,
Tlf: 45 97 36 61 / 30 17 15 29 begin_of_the_skype_highlightingend_of_the_skype_highlightin begin_of_t. Mail: ajw@ltk.dkend_of_the_skype_highlig
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 2. juni 2022 kl.12.00.
Ansættelsessamtale afholdes 8. juni i tidsrummet kl. 8.30-13.30.
Som et eksempel på din undervisningsmetodik vil du til samtalen skulle ’undervise’ ansættelsesudvalget. Vi vil også gerne høre dig spille på dit foretrukne akkompagnements-instrument. Der er klaver samt mindre percussioninstrumenter til rådighed ved samtalen.
Løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.
Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Du skal søge via http:// www.ltk.dk/job-i-kommunen
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen” neden for selve stillingsopslaget. Vedhæft ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.
Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, handicap eller etnisk baggrund.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien