Er du Champagnekorets nye korleder?

Champagnekoret i Sorø søger en dygtig og engageret korleder, der kan løfte vores korsang til nye højder.

Champagnekoret er et amatørkor med ambitioner
Vi er 75 korsangere og arbejder pt. med venteliste til koret. Aldersmæssigt spænder vi bredt og vi synger SAB. Vi har 12 herlige mænd og resten af koret er kvinder ligeligt fordelt mellem 1. og 2. sopraner og 1. og 2. alter. Vores sangglæde er stor og vores ambitioner ligeså. Vi ønsker os en korleder, der kan flytte os og udfordre os. Vores repertoire spænder bredt fra salmer og højskolesange til rytmiske sange og ballader, og vi arbejder med såvel nyt som ældre materiale. Vi er dog ikke til store, klassiske værker.
Vores øveaftener
Champagnekoret øver tirsdag aften fra kl.19.00 - 21.00 på Frederiksberg Skole i Sorø. Selvom det er de ugentlige korprøver, der fylder mest i vores hverdag, er vi også stolte og glade over at kunne optræde 2-3 gange per sæson ved arrangementer i lokalområdet.
Hvad vi søger
Vi søger en korleder, der har fokus på det rytmiske kors muligheder. Du er engageret og nyder at udfordre og udvikle. Vi vil gerne flyttes til nye højder og værdsætter en korleder, der kan hjælpe os med dette. En god opvarmning er vigtig for os, da vi ved, hvilke styrker det giver.
Praktisk information
Vi starter sæsonen op den 13. august 2024, og vi tilbyder en betalt prøvegang, så både korleder og kormedlemmer kan se hinanden an. Lønnen vi tilbyder er pt. kr. 1.500 pr. øveaften samt kr. 3.500 for en koncert. Hvis der er behov for at udarbejde arrangementer specifikt til vores kor, betales dette særskilt efter aftale.
Vil du ikke gå glip af denne mulighed
Kan du se dig selv som korleder for vores skønne og sprudlende Champagnekor, vil vi glæde os meget til at høre fra dig. Kontakt formand Tina Nisted Ekstrøm på telefon 29478037 eller på vores mail champagnekoret@gmail.com.
Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning – gerne så hurtigt som muligt. Du kan finde Champagnekorets kanal på Youtube, og der få en fornemmelse af os.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Med venlig hilsen,
Champagnekoret i Sorø