Er du en matematisk musiker?

Vi tilbyder et fast job på en spændende Idrætsfriskole.

Vi søger en ny aktiv kollega, som vil være med til at skabe og videreudvikle den bedste skole for vores elever. Vi har ikke langt fra tanke til handling. Du skal være fagligt dygtig, og du skal være en tydelig voksen, som mener det du siger og handler ud fra det. Undervisningsdifferentiering er en selvfølge.

Vil du have musikundervisning over hele linjen? Dvs. musik fra 0-8 klasse og matematik i indskolingen, så har vi en ledig stilling. Brænder du for ugentlige morgensamlinger og kan medvirke til et godt og givtigt indhold til disse?

Stillingen er med start 1/10 2021 eller snarest derefter og er p.t. på 80% men kan udvides til fuld tid, hvis det er et ønske. Fortæl os, hvad du kan og brænder for i dit lærerliv.

Lidt om os:

Vi lægger vægt på faglighed, ærlighed, åbenhed og tydelighed.

Vi vil en fagligt stærk skole med idræt som gennemgående element. Vi starter alle skoledage med morgenmotion. Vi har derudover et bånd med middagsmotion, fordi vi ved, at når pulsen kommer op, øges koncentrationen.

Vi har tidlig sprogstart med både tysk og engelsk allerede i 0. klasse.

Vi udvikler det hele menneske, og mener, at trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vi mener, alle børn skal udvikles ud fra netop deres forudsætninger. Vi vil det tætte og forpligtende forældresamarbejde og tror på, det giver den bedste læring for vores elever.

Vi har p.t. eleverne fordelt i 0. klasse til 8. klasse. I nogle fag og nogle klasser arbejder vi aktivt med samlæste timer.

Hos os arbejder vi tæt sammen- vi spiller hinanden gode. Vil vi mere end ”bare” at undervise, vi skaber mennesker.

Ansøgning og spørgsmål

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

For yderligere information kontakt skoleleder Louise Jeffers Jacobsen, tlf. 42 30 76 40.

Mere om skolen kan læses på www.kvaersfriskole.dk eller vores facebookside: Kværs idrætsfriskole

Ansøgningen og relevante bilag sendes til Kvaersfriskole@kvaersfriskole.dk senest d. 20/9 2021. Samtaler vil blive afholdt i uge 38 og 39.