Er du praktisk - musisk og er interesseret i at undervise i indskoling på Sankt Helene Skole
Er du praktisk musisk og interesseret i at undervise i de humanistiske fag i indskolingen på Sankt Helene Skole, Vejbyafdelingen, så skal du læse dette opslag
Vi søger pr. 1. april 2023 en til undervisning i indskolingen. Vores læringsmiljø er særligt kendetegnet ved at vi har rullende skolestart med 3 optag pr. skoleår, og vi har aldersblandet undervisning fra 0.-2.klasse. Dette giver en række unikke muligheder for at tilrettelægge undervisning, og eleverne bruger hinanden som læringsmakkere og forbilleder. Læsning er centralt og højt prioriteret hos os og er ét af udviklingsområderne på Sankt Helene Skole, så også her vil du få mulighed for at udfolde dine faglige ambitioner.
Vi ved godt, at du ikke kan og skal det hele, men vi vil gerne høre om dér, hvor du ser et match.
Om dig
- Du har kendskab til og vil elever i indskolingen.
- Du ser muligheder i rullende skolestart og aldersblandet undervisning.
- Du er ambitiøs på egne og elevernes vegne.
- Du er fokuseret på både læring og trivsel.
- Du er engageret i dine kolleger, elever og forældre.
Vi kan tilbyde dig
- En halvtidsstilling med mulighed for flere timer i forbindelse med skoleåret 23/24.
- En stilling hvor du vil blive en naturlig del af et forpligtende fællesskab, hvor initiativ og engagement bliver bemærket og værdsat.
- En stilling hvor du vil blive en del af vores netop afholdte fælles kompetenceløft, hvor vi arbejder systematisk med relationskompetence i samarbejde med Louise Klinge. Et projekt som vi er stolte af og som vi forventer os meget af i kommende skoleår.
Læringsmiljø
- I det kommende skoleår vil vi bygge videre på udvalgte fokusområder. Vi vil meget gerne styrke vores professionelle læringsfællesskaber, da vi tror på at samarbejdet på tværs af faggrænser, og daglig sparring vil styrke vores fortsatte kvalificering af vores undervisning og trivselsarbejde med alle vores 350 elever.
- Vi har netop indgået aftaler med 8 lokale foreninger, hvor vi skal lege med fægteforeningen, fodboldklubben, Nordkystfortællerne, Aktive Seniorer, Den lokale tennisklub og foreningen, der står bag Musik I Lejet.
- Med andre ord kommer du til en skole, der satser stort på læringsfællesskaber, fremtidens læringsmiljøer og samarbejdet med de lokale foreninger.
Sådan er vi organiseret
Vi har rullende skolestart og aldersblandet undervisning fra 0. til 2. klasse både i Vejby og Tisvilde.
Fra 7. klassetrin samler vi årgangene i Vejby, hvor eleverne arbejder årgangsbaseret i et attraktivt udskolingsmiljø.
Vi har en specialklasserække, som vi kalder ’Spor 5’. Spor 5 er for elever med autismespektrumforstyrrelser, hvor vi arbejder tæt sammen med almen-området. Vi har 5 klasser med hver 8 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Vi har masser af kvadratmeter. Der findes ikke mange skoler i Danmark, der har så megen plads som os. Vi har en unik natur omkring os med skov og strand, som vi gerne må bruge i undervisningen.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere og eventuelt besøge os, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Lars Rasmussen, på telefon 72 49 93 89.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er på 18 timer med mulighed for flere timer i skoleåret 23-24. Stillingen ønskes besat senest 1. april 2023 eller snarest derefter. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag den 1. februar 2023.
Vi afholder løbende samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne; dog afholder vi samtaler senest mandag den 6. februar 2023 fra kl. 14.00.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien