Er du vores nye klaverlærer?

Kunne du tænke dig at arbejde i en musikskole med højt til loftet, og et pragtfuldt lærerkollegium, hvor fællesskabet omkring musikken er i fokus - og som ligger i en vidunderlig og spændende by?
Så læs mere.

Da en af vores klaverlærere har fået stilling som organist på fuld tid, søger vi en eller flere undervisere i klaver. Stillingen er samlet normeret til 37 timer/ugentligt og omfatter primært soloundervisning, men det kunne også være sammenspil eller andet. Stillingen kan søges som en fuldtidsstilling eller deles i to alt efter interesse og kvalificerede ansøgere.

 

Vi hører gerne fra dig hvis du

·       har relevant uddannelse og/eller undervisningserfaring - gerne med bredt genrekendskab.

·       har pædagogisk indsigt, og er vild med at undervise børn og unge i en musikskole, hvor fællesskab vægtes højt, og hvor vi ser det som et privilegium at skabe de bedste rammer for elevernes musikalske udvikling.

·       har indsigt i arbejdet på en musikskole og brænder for de aktiviteter, der ligger ud over selve undervisningen.

·       sammen med os kan li’ at tage ejerskab, og engagere dig i vores arbejdsplads.

·       interesserer dig for kollegial sparring, hvor vi sammen gavmildt deler ud af vores faglighed, ideer og holdninger.

 

Hos os vil du helt sikkert møde

·       en tydelig musikskole, der spiller en stærk rolle i byen og for vores mange samarbejdspartnere.

·       et aktivt, muntert og favnende lærerkollegium, hvor vi under vores motto: “Vi spiller hinanden gode“ - ser forskelligheder som et plus, og er nysgerrige på hinanden.

·       en klaverfaggruppe med lyst til udvikling og højt til loftet.

·       undervisning centralt i vores eget Musikkens Hus samt decentralt på folkeskolerne.

·       en kommune med særlig fokus på et kreativt og rigt kulturliv.

  

Svendborg Musikskole er en musikskole med 31 ansatte, fordelt på lærerteam, administration og service.

Alle løfter i flok, og gør vores arbejdsplads pragtfuld og velfungerende for hinanden og vores ca. 500 instrumentalelever samt 2000 elever i øvrige aktiviteter med skole og dagtilbud.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Yderligere information

Læs mere om musikskolen på hjemmesiden: musikskolen.svendborg.dk

Yderligere oplysninger fås hos musikskoleleder Ole Caspersen 

mail: ole.caspersen@svendborg.dk

 

Der forventes afholdt samtaler torsdag 26. januar 2023.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.