Er du vores nye produktionsleder til Forum og Lokomotivværkstedet?

Erfaren og engageret produktionsleder søges til Forum CPH og Lokomotivværkstedet.

Hvert år danner Lokomotivværkstedet og Forum rammer for storslået fester, messer, konferencer, koncerter, udstillinger mm. Lokomotivværkstedet er en del af området på Otto Busses Vej der hedder Centralværkstedet. Grunden fylder næsten 20 fodboldbaner og var tidligere et strandområde. Forum ligger i hjertet af Frederiksberg og slog for første gang dørene op i 1926.

Vi forsætter væksten fra 2022 og går et travlt 2023 i møde og søger derfor nu én produktionsleder til vores allerede dedikerede team af produktionsledere, projektledere, teknikere mm.

Dine primære arbejdsopgaver

Som produktionsleder har du en bred rolle som koordinator og formidler ved diverse arrangementer, fra opbygning til afvikling og nedtagning. Det kræver at du både har forståelse for den overordnet ambition, men omvendt kan skabe forståelse for det, der er praktisk og teknisk muligt.

Det er dig, der bevarer overblikket i processen og dig der sikrer koordinering af projektets mange faser overholdes.

Der lægges vægt på at:

  • Du har erfaring med produktion og events i store skalaer, og måske en baggrund i håndværk, teknik eller konstruktion.
  • Du har erfaring med mandskabsplanlægning samt organisering af arbejdsopgaverne i teknisk afdeling herunder koordinering af arbejdstider.
  • Du har kompetencer inden for almindeligt anvendte tegneprogrammer (evt. autocad).
  • Du kan holde mange bolde i luften – Arbejdstempoet kan være højt og deadlines korte.

Vi forventer at:

  • Du er indforstået med at der er travle og mindre travle perioder med skæve arbejdstider og ind imellem lange arbejdsdage – dette er ikke et 9-17 job.
  • Du er en struktureret og initiativrig kollega, som er en god leder og holdspiller
  • Du kan bevare overblikket og en god tone i travle perioder
  • Du arbejder løsningsorienteret og selvstændigt i en omskiftelig og varieret hverdag, som enten kan være i Forum eller Lokomotivværkstedet.
  • Du har erfaring indenfor branchen, med afvikling af events – i både stor og lille skala.

Vi tilbyder:

En levende og dynamisk arbejdsplads hvor ingen dag er den samme. Vi lægger vægt på det gode humør og den uformelle omgangstone. Vi er et kontor med omkring 10 fastansatte som rykker rundt alt efter arrangement.

Stillingen er fuldtid, og man må forvente aftenarbejde, weekendarbejde og lange dage i perioder.

Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer, men med kvartal bonus for afholdte arrangementer.

Tiltrædelse hurtigst muligt, vi holder løbende samtaler.