Erfaren grafiker med alsidig profil

Vi leder efter en kollega, der kan hjælpe os med de mange spændende projekter og opgaver, vi i marketing har ansvaret for. Det kan dreje sig om større kreative opgaver såvel som mindre ad hoc marketingopgaver.

Erfaren grafiker med alsidig profil til barselsvikariat

Vi leder efter en kollega, der kan hjælpe os med de mange spændende projekter og opgaver, vi i marketing har ansvaret for. Det kan dreje sig om større kreative opgaver såvel som mindre ad hoc marketingopgaver.

Er det dig, vi leder efter?

Du er en kreativ sjæl med god æstetisk sans.
Du har en relevant grafisk uddannelse samt 3-5 års relevant erfaring fra en lignende stilling.
Du har et godt grafisk øje og er vant til at sikre, at designmanualens guidelines overholdes.
Du er god til at overholde deadlines, du arbejder struktureret og evner at prioritere de mange opgaver, der lander på dit bord, også selvom hverdagen er travl.
Du modtager gerne feedback fra kolleger, men kommer også selv med input til opgaver for at opnå det bedst mulige resultat.
Mange af dine opgaver vil komme fra marketingafdelingen, men der vil også komme opgaver fra mange andre afdelinger i koncernen, hvorfor det også er vigtigt, at man er vant til og trives med at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.

Opgaver, der spænder bredt:

Du kommer til at lave alt fra direct mails, PoS-materialer, websitedesign, PowerPoint-præsentationer, SoMe-opslag til opdatering af designmanual, gif’er, små videoklip, skabeloner og fotoredigering. Herudover ideudvikling og eksekvering af kampagner mm.

Du vil også have ansvaret for udvikling og opdatering af vores designmanualer. Du arbejder hjemmevant med Adobe-pakken, særligt InDesign, Photoshop og After Effects. Det er også en fordel, hvis du er vant til at arbejde i Office 365 (særligt PowerPoint og Word) samt har kendskab til filmproduktion – dvs. filme, klippe og redigere små film til sociale medier og hjemmeside.

Som person er du:

  • God til at eksekvere, holde overblik og overholde deadlines
  • En team-player og en god kollega – også når vi har travlt
  • Nysgerrig - også over for hvad der sker generelt i virksomheden Trives med et vist omfang af rutineopgaver

 

Vi tilbyder: 

  • En spændende arbejdsplads på en begivenhedsrig rejse – med højt til loftet og med masser af potentiale, som du kan være med til at indfri
  • En vigtig rolle i en spændende afdeling tæt på forretningen
  • Godt humør og kollegaskab i afdelingen samt en uformel omgangstone
  • Rigtigt gode muligheder for indflydelse på eget arbejdsområde og personlig udvikling 

 

Om vores arbejdsplads

TDC NET skaber den næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur i Danmark. Vi ruller sikre og lynhurtige netværk ud i hele landet og binder virksomheder, hospitaler, skoler - du og jeg - endnu bedre sammen.

Du kommer til at være en del af Marketing-afdelingen, som er en del af Commercial Steering i TDC NET. Vi er en afdeling på 7 engagerede medarbejdere, og vores opgaver spænder vidt. Vi samarbejder på kryds og tværs om stort og småt, inden for afdelingen, med resten af TDC NET og med eksterne samarbejdspartnere.

Du vil referere til marketingchefen. Vi er en virksomhed under stor forandring og med store ambitioner på egne vegne og på Danmarks vegne. Når vi kan tillade os at have store ambitioner, så er det fordi, vores medarbejdere er blandt landets bedste talenter og fordi, de brænder for det, de laver.

Vi er en arbejdsplads med en stolt historie og rødder, der går 139 år tilbage i tiden. Men vi er også en virksomhed med et nysgerrigt og innovativt mindset og en moderne arbejdskultur, hvor vi arbejder meget fleksibelt.

Arbejdssted: TDC NET, Teglholmsgade 1, 0900 København Stillingsbetegnelse: Grafiker Periode: 1 år Tiltrædelse: 1. marts 2021 eller hurtigst muligt derefter Ansøgning og kontakt:

Er du interesseret? Så glæder vi os til at høre fra dig. Send en kort ansøgning med din motivation for at søge stillingen sammen med dit CV.

Ansøgningsfrist er fredag d. 5. februar 2021, men vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, kan du kontakte marketingchef Astrid Ryberg Johansen på 2273 5199.