Event Koordinator
Med reference til VEGAs Head of Sales & Event og i tæt samarbejde med vores øvrige salgs- samt produktionsteam skal du varetage planlægning samt afvikling af møder, events, fester, konferencer, bryllupper, middage m.m.
VEGA er på udkig efter den helt rigtige profil til stillingen som Event Koordinator ved VEGA Møder & Events.
Med reference til VEGAs Head of Sales & Event og i tæt samarbejde med vores øvrige salgs- samt produktionsteam skal du varetage planlægning samt afvikling af møder, events, fester, konferencer, bryllupper, middage m.m. Opgaverne spænder bredt fra forberedelse og afvikling af arrangementer gennem sparring og dialog med vores kunder til praktiske opgaveløsning på selve arrangementet
Hvad er arbejdsopgaverne?
- Afvikling af arrangementer på dagen
- Afholdelse af kundemøder med henblik på den praktiske planlægning af events
- Koordinering med salgsteam samt teknikere
- Koordinering af eksterne samarbejdspartnere på events
- Deltagelse i eventmøder samt kunderundvisninger
- Afviklingsforbredelse samt vagtplanlægning på events i tæt samarbejde med VEGAs Head of Food and Beverage
- Deltagelse på evalueringsmøder – interne og eksterne – samt udarbejdelse af evalueringsrapporter
- Vedligeholdelse af eventlager og inventar
- Koordinering og udvikling af procedurer i forbindelse med events
- Ad hoc-opgaver i forbindelse med planlægning og afvikling af arrangementer, herunder små-indkøb
Hvem er du?
- Du er positiv, engageret og udadvendt
- Kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
- Du er proaktiv og kan selv tage initiativ
- Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Du er struktureret og kan holde mange bolde i luften
- Du er et stort ordensmenneske, der kan lide at have styr på detaljerne
- Du har øje for, hvad der skaber værdi for den enkelte kunde, og hvilke løsninger og koncepter der er salgbare og attraktive
- Du er kreativ, løsningsorienteret og brænder for både det unikke og det kommercielle
- Og fremfor alt har du en veludviklet service-muskel
Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling i event-branchen og lægger vægt på erfaring med planlægning og afvikling af arrangementer. Du skal være forberedt på vekslende arbejdstider herunder aften og weekend i forbindelse med afholdelse af arrangementer.
Hvem er vi?
- VEGA er Danmarks førende koncert-venue placeret centralt på Vesterbro med tre koncertsale samt en række øvrige sale og kapaciteter til rådighed. Vi holder hvert år mere end 350 koncerter og præsenterer 800 bands. Ud over dette producerer og sælger vi årligt 70-80 topprofessionelle møde- og eventløsninger for danske og internationale kunder i vores smukke rammer. Det er til denne enhed, du ansættes.
- VEGA Møder & Events’ DNA er kvalitet med kant. Vi holder til i Vilhelm Lauritzens arkitektoniske mesterværk fra 1956, og bygningens rammer og enestående historie afspejler sig i de løsninger, vi skaber for vores møder- og event-kunder
- Vi har en etableret og veldrevet forretning indenfor kommercielle events, der er i rivende udvikling, og hvor en professionel medarbejderstab strækker sig til det yderste for at hjælpe vores kunder bedst muligt
- VEGA Møder & Events team består af af en Head of Sales & Event, en produktionsansvarlig samt en Sales- and Event Manager. Ved events aktiveres VEGAs eget kompetente servicepersonale
Ansættelse
Stillingen som Event Koordinator er en fuldtidsstilling og aflønnes efter kvalifikationer. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2021 eller snarest mulig derefter.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes via 'Søg jobbet online' nedenfor senest mandag d. 26/7.
Spørgsmål kan rettes til Head of Sales & Event Louise Juul Dalby på e-mail: ljd@vega.dk.
Du kan læse mere om VEGA Møder & Events på event.vega.dk