Eventkoordinator til MusikKolding
Jens Holms Vej 5, Kolding
Eventkoordinator til MusikKolding.
Arbejdssted: By- og Udviklingsforvaltningen, Godset, Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding
Arbejdstid: Arbejdstid: 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstider, herunder sæsonudsving. Der må bl.a. påregnes arbejde i sommerperioden, hvorfor man ikke kan påregne normal ferie i sommerperioden.
Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2023 eller snarest muligt
Hvad kan vi tilbyde:
MusikKolding søger en eventkoordinator til at arrangere en række store, folkelige musikarrangementer til glæde for Koldings borgere og turister.
Du får ansvaret for styring af en række projekter som foreningen MusikKolding har ansvaret for, herunder Sommer ved Søen, Opera på Skamling, Grøn Koncert og KOLD Festival.
Ansvaret omfatter hele livscyklussen for projekterne fra indgåelse af samarbejdsaftaler og kontrakter, planlægning af afholdelsen inkl. myndighedsgodkendelser, markedsføring, koordinering af frivillige og selvfølgelig selve afvikling af koncerterne. Undervejs skal der være styr på både økonomi, risikoanalyser, samarbejder og intern kommunikation til involverede parter.
Du skal deltage i og facilitere møder med MusikKoldings bestyrelse, og i samarbejde med denne sikrer du sammenhæng i eksisterende projekter. Sammen med bestyrelsen vil du også løbende opdatere den strategiske retning for foreningen, herunder stå for konceptudvikling af nye projekter.
Stillingen omfatter en række driftsopgaver for foreningen, herunder rapportering af aktiviteter, løbende markedsføring og vedligeholdelse af hjemmeside og SoMe kanaler, vedligeholdelse af foreningens udstyr og aktiv deltagelse i netværk i Koldings aktive kulturliv og andre borgerrettede aktiviteter.
Vi forventer du kan arbejde selvstændigt og selv være opsøgende i forhold til opgaver.
Vi forventer desuden du kan demonstrere erfaring med:
◾ Projektledelse
◾ Praktisk afvikling af events.
◾ Overblik, struktur og evnen til at prioritere og uddelegere opgaver.
◾ Samarbejde og forhandling med mange forskellige interessenter
◾ Forretnings-, økonomi- og regnskabsforståelse.
Det vil desuden være en fordel hvis du erfaring med:
◾ Ledelse af frivillige og projektansvarlige.
◾ It-kompetencer, vedligehold af hjemmeside, Facebook mv.
◾ Konceptudvikling af kulturprojekter
Stillingen kræver, at du har kørekort.
Eventkoordinatoren ansættes på funktionærvilkår som kommunal ansat, men udfører fuldtidsarbejde for foreningen MusikKolding.
Stillingen refererer organisatorisk til daglig leder af Godset Martin Røen og opgavemæssigt til bestyrelsen for foreningen MusikKolding.
Om MusikKolding
MusikKolding er en forening, som understøtter musiklivet i Kolding, og gennem en flerårig aftale med Kolding Kommune varetager vi en række konkrete musikarrangementer året rundt, herunder Sommer ved Søen, Opera på Skamling, Grøn Koncert, KOLD Festival.
Øverste myndighed er foreningens bestyrelse, der er sammensat af interessenter fra Kolding musikmiljø.
Læs mere her:
www.musikkolding.dk
Om Godset
Godset er et fantastisk regionalt spillested og øvelokaletilbud, som administrativt hører under By- og Udviklingsforvaltningen i Kolding Kommune. By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – Sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Martin Røen på mail: jmart@kolding.dk eller telefon +45 25115464
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfrist: 8. marts 2023
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mellem 16. og 20. marts 2023
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest
Ansøgningsfrist
08-03-2023
Kategori
Kultur & fritid
Hjemmeside
Kontakt
Martin Røen
Leder af Godset
25115464
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien