Fast lineproducer

Drama søger en stærk og erfaren lineproducer, der skal indgå som en fast del af DR Dramas team af producenter og lineproducere.

DR Drama søger fast lineproducer

Drama søger en stærk og erfaren lineproducer, der skal indgå som en fast del af DR Dramas team af producenter og lineproducere. 

I DR Drama har vi en ambition om, at endnu flere danskere end i dag får fælles oplevelser med dansk fiktion af høj kvalitet på DRs platforme. I takt med et ændret mediemarked samt ændrede forbrugsmønstre og behov, vil DR Drama gennemgå en mærkbar fornyelse for at sikre, at DRs dramaserier markerer sig tydeligt og har en stæk national gennemslagskraft. Forandringen vil bl.a. opleves i nye formater, serielængder og antal af serier og episoder, ligesom den vil opleves i nye produktionsformer og processer. Dernæst er ambitionen at styrke DR Dramas identitet internt, så alle i afdelingen er forpligtigede til at dele og tage ansvar for at bryde nye veje i udviklingen og styringen af dramaserier samt imødekomme og understøtte andre fiktionsproduktioner i DR. Vil du være med til at løfte denne ambition og nytænke produktionsformer og kultur i DR Drama, så er denne stilling noget for dig.

Ansvar og opgaver på produktion er blandt andet:

  • Ledelsesansvar for produktionshold
  • Ansvarlig for produktionsproces
  • Budgetansvar på produktionen og løbende styring
  • Ansættelser af produktionshold
  • Udarbejde tidsplaner og opfølgning
  • Fastsætte produktionsdogmer
  • Ansvarlig for realistisk og realiserbar produktionsplan
  • Sætte rammen for castingprocessen
  • Ansvarlig for evt. byg / udbudsproces, udstyr og faciliteter
  • Overholde sikkerhedsprocedurer, sikre arbejdsmiljø og DRs retningslinjer

Ansvar og opgaver i DR Drama

  • Indgå i team til udvikling af DR Drama
  • Medansvarlig for nytænkning af produktionsprocesser
  • Tovholder på udviklingsprojekter i et team med producent
  • Samarbejde på tværs af administrative afdelinger – herunder implementering af DRs retningslinjer og systemer

Vi forventer at du har

  • Erfaring som lineproducer på tv/film-produktion
  • Et stort netværk
  • Personlig styrke og robusthed
  • Mod på at tænke nye måder at producere tv-serier på
  • En åben, tillidsvækkende og imødekommende tilgang til kollegaer
  • Kendskab til offentlig administration en fordel

Stillingen er fast med tiltrædelse snarest mulig.

Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er på fuldtid.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte souschef Marianne Bennetzen (benn@dr.dk), hvis du vil vide mere om stillingen.  

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.   

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Søg stillingen" i højre side.   

Ansøgningsfrist 15. december 2020.