Fastansættelse i klassisk sang
Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) søger en klassisk sangunderviser til fastansættelse fra studieåret 2021/22.
Stillingen er placeret i DJM’s afdeling i Aarhus.
Stillingen
Stillingen omfatter undervisning i sangrelaterede fag som hovedfagsundervisning, fællestimer; kammermusik samt i mindre grad organisatoriske opgaver som f.eks. planlægning og afvikling af koncerter med studerende.
Hovedfagsundervisningen vil være med sangstuderende, men kan også være studerende med korledelse, kirkemusik eller almen musikledelse (AM) som hovedfag.
Underviserens opgaveportefølje aftales med den klassiske studieleder.
I forbindelse med ansættelsen besluttes om stillingen skal være studieadjunkt/studielektor med primært fokus på undervisning eller adjunkt/lektor, hvor en del af porteføljen også vil være kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed (FOKU).
Hovedfagets indhold er beskrevet i studieplanerne, som findes på konservatoriets hjemmeside. Relevante studieplaner er:
- BMus klassisk sang
- MMus musiker og musikpædagog
som du finder her: Studieplaner
Kvalifikationer
Der vil blive foretaget en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Der lægges vægt på de uddannelsesmæssige, kunstneriske og pædagogiske kvalifikationer.
Der vil endvidere blive lagt vægt på relevant viden om og indsigt i pædagogiske metoder og pensum/repertoire inden for fagområdet.
Konservatoriet er en international uddannelsesinstitution, hvor det er naturligt, at alle undervisere kan varetage undervisning på engelsk.
Vi forventer at du:
-
har en relevant uddannelse fra et musikkonservatorium eller tilsvarende
-
har undervisningserfaring på relevant niveau
-
kan dokumentere kunstnerisk virksomhed på højt niveau
-
deltager aktivt i arbejdet med at rekruttere de bedste studerende til uddannelsen
-
indgår i tæt samarbejde med kolleger og ledelse om løbende udvikling af fagområdet
-
har gode sociale og kommunikationsmæssige evner i relationen til de studerende
-
deltager i møder og kulturelle aktiviteter på DJM
-
som fastansat underviser bidrager til udvikling af et spændende og kreativt miljø i og omkring konservatoriet
Inden rektor træffer afgørelse om ansættelse, finder en faglig bedømmelse sted.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en deltidsstilling med forventet ansættelsesgrad på ca. 30 procent af fuld tid.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem AC og Finansministeriet og efter reglerne i stillingsstrukturen for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet
Alle med de fornødne kvalifikationer opfordres uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 28. juni 2021 kl 12.00. Ansøgninger efter fristens udløb vil ikke komme i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde CV med fyldige oplysninger om og dokumentation for uddannelse samt hidtidige kunstnerisk og pædagogisk virke.
Det Jyske Musikkonservatorium er Danmarks største konservatorium med over 400 studerende fordelt på 2 afdelinger beliggende i Aarhus og Aalborg. DJM tilbyder uddannelser til og med solistklasseniveau inden for både klassisk, rytmisk, elektronisk og global musik samt flere forskellige videreuddannelser. DJM har en stærk international profil, top moderne faciliteter på begge adresser og lægger vægt på såvel det kunstneriske som det pædagogiske element i uddannelserne. Du kan læse mere om Det Jyske Musikkonservatorium på www.musikkons.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien