Favrskov Musikskole søger ny børnemusikunderviser

Vi søger en ny kollega med solid erfaring og uddannelse indenfor 0-9-års-området

Musikskolen er i gang med at udvikle flere nye aktiviteter sammen med kommunens dagtilbud, skoler og PPR-enhed, og vi har derfor brug for flere ressourcer til området. Sammen med vores børnemusik-koordinator og 0-9-års-faggruppen vil du være en vigtig del af både udvikling og gennemførelse af undervisningen.

Børn og Kulturforvaltningen har stort fokus på at arbejde med inkluderende fællesskaber i både dagtilbud og skoler, og musikskolen indgår som en vigtig samarbejdspartner i forhold til at kunne inddrage sang og musik som et pædagogisk værktøj. Vi forventer, at samarbejdsopgaverne vil vokse og knopskyde yderligere i de kommende år. Vi forventer, at du vil byde ind med idéer, erfaring og passion i forhold til, hvordan vi kan arbejde meningsfuldt med musik og fællesskaber i både dagtilbud og skoler. Samtidig arbejder vi på at etablere Favrskov som sangkraftkommune og forventer derfor et øget fokus på projekter, der vedrører sang og kor i de kommende år.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil bestå af både udvikling og planlægning, samt gennemførelse af undervisning. Desuden sparring og vejledning af pædagogisk personale i dagtilbud og skoler omkring brug af musik som pædagogisk redskab.

Dine undervisningsopgaver vil foregå i både dagtilbud og skoler for at kunne skabe sammenhæng og have indblik i hele området.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du

  • har relevant uddannelse og erfaring med musikundervisning i daginstitutioner og/eller indskoling
  • har kendskab til læreplaner og den pædagogiske udvikling inden for aldersgruppen 0-9 år
  • er velfunderet i og tryg ved at reflektere over egen praksis
  • er en god organisator, der både kan udvikle, igangsætte og afslutte
  • er dygtig til at kommunikere og danne samarbejdsrelationer
  • har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med kompetenceudvikling af pædagoger og lærere
  • er klar til at tage opgaver på dig, arbejde selvstændigt og gå nye veje
  • har lyst til at være en del af et lærende team, hvor vi udvikler os sammen.

Hvad tilbyder vi?

  • en arbejdsplads med et mangfoldigt undervisningsmiljø og et job, der udvikler sig sammen med dig
  • en decentralt organiseret institution med fokus på både selvstændighed og samarbejde
  • en dedikeret personalegruppe med høj grad af gensidig tillid, respekt og arbejdsglæde
  • en musikskole, der også er et kulturelt ressourcecenter med stadigt flere lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 18 timer. Du vil få din faste gang i musikskolens administration, mens undervisningsopgaverne hovedsageligt vi foregå i institutioner og på skoler. Derfor er det nødvendigt at have kørekort.

Tiltrædelse: 15. maj 2023 eller snarest derefter.

Løn: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Såfremt du er interesseret i stillingen, skal vi have modtaget en kort, begrundet ansøgning fra dig senest den 26. marts 2023. Du sender din ansøgning via Job | Favrskov.dk

Der afholdes samtaler onsdag den 12. april 2023.

Nærmere oplysninger: Fås hos musikskoleleder Mette Sandahl Sørensen, tlf. 89 64 44 22.

Favrskov Musikskole underviser ugentligt ca. 600 elever i alderen 0-25 år i musik. Vi tilbyder instrumentalundervisning, sammenspil, orkestre, kor og musik og bevægelse. Derudover har vi et omfattende samarbejde i folkeskoler og daginstitutioner, hvor vi møder ca. 1400 børn årligt. Vi samarbejder desuden med en række andre lokale og regionale samarbejdspartnere. Vi er en travl, velfungerende arbejdsplads med 28 medarbejdere. Vores værdigrundlag: vi spiller sammen på tværs, vi har skabende musikmiljøer, vi vægter faglighed og rummelighed. Vores kerneopgave: at understøtte børn og unges musikalske udvikling. Vi arbejder for: at være et kulturelt ressourcecenter, der er attraktivt for alle børn og unge i kommunen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet),