Favrskov Musikskole søger ny violinlærer

Vi søger en selvstændig, udadvendt og idérig lærer, der kan varetage undervisning af både individuelle og holdelever, samt lejlighedsvis sammenspil for violinister på flere niveauer.

Stillingen kan på sigt indeholde instrumentundervisning på hold i folkeskolernes indskoling sammen med andre musikskolelærere. Derudover samarbejdes med andre instrumenter/faggrupper omkring fælles projekter, fx i forbindelse med større koncerter i musikskolen.

Vi forventer, at du

  • brænder for at undervise og videreformidle glæden ved musikudøvelse
  • har et bredt genrekendskab og en velfunderet metodisk tilgang til undervisning på forskellige niveauer.
  • har relevant uddannelse og undervisningserfaring
  • er klar til at bidrage og involvere dig i fællesskab og samarbejde med kolleger på tværs af fag og instrumenter.

Vi tilbyder

  • en dedikeret personalegruppe med høj grad af gensidig tillid, respekt og arbejdsglæde
  • et mangfoldigt undervisningsmiljø, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt
  • en decentralt organiseret institution med fokus på både selvstændighed og samarbejde.

Musikskolen arbejder i stigende grad sammen med lokale daginstitutioner, folkeskoler og en række andre samarbejdspartnere, og der kan derfor med tiden blive tale om andre/flere typer af undervisningsopgaver.

Praktiske oplysninger
Stillingen er normeret til ca. 14 timer pr. uge.

Undervisningen foregår p.t. i Hinnerup og Hadsten, i 2023-2024 som udgangspunkt mandage og onsdage.

Tiltrædelse
1. februar 2024.

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
7. januar 2024.

Ansøgning via: http://www.favrskov.dk/kommunen/job-i-favrskov-kommune.

Der afholdes samtaler 16. januar 2024 om formiddagen.