Faxe Musikskole søger ny medarbejder

Visionær lærer til violin og sammenspil (fra den 1.8.2022)

Musikskolen søger en kompetent, kreativ og engageret musikskolelærer til violin og sammenspil.

 

Vi hører gerne fra dig hvis du kan lide:

  • At undervise en bred vifte af elever, være tilstede og dedikeret?
  • At være i det musikalske fællesskab, når nye pædagogiske/strukturelle tiltag skal udvikles og afprøves?

 

Kort sagt:

  • At være i en musikskole, hvor der er åbenhed for nye idéer og tiltag
  • At være med på beatet, når dagsordenen for fremtidens musikskole skal sættes i fællesskab med 15 andre engagerede medarbejdere?

Stillingen er indtil videre på ca. 8,25/37 time (22 % af en fuldtidsstilling), og undervisningen ligger på én dag (torsdage). Undervisningen foregår i Faxe og Haslev, begge steder i musikskolens egne fine rammer. Den omfatter violinundervisning solo, samt tilknytning til og samarbejde med vores klassiske udviklingsgruppe (består af 5 lærere).

Vi sætter i denne gruppe særligt fokus på den akustisk/klassiske musik - derfor må du gerne have dine rødder inden for dette område, men det er dog ikke et ”must” – vi sætter nemlig også cross over og impro højt.

Udover høj faglig kompetence, såvel undervisningsmæssigt som musikermæssigt, sætter vi samarbejde og fællesskab højt. Derudover forventer vi et vidst fokus på rekrutteringstiltag.

Faxe Musikskole samarbejder på tværs med blandt andet kommunens folkeskoler og andre interessenter. Skulle du have et ønske om på sigt at blive en del af dette samarbejde, som bl.a. indeholder kompagnon på 2. klassetrin, må du gerne sige til.

Det er en fordel at have bil, men ikke et krav.

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Sidste frist for ansøgning: Søndag den 19. juni 2022. Ansættelsessamtaler: Torsdag den 23. juni 2022. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Børneattest indhentes inden ansættelse.

 

Yderligere info:

Musikskoleleder Svend Pedersen Mobil: 30 84 30 04
Mail: svped@faxekommune.dk