Financial controller
Barselsvikariat på 12 måneder.
Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation (DJ) søger en dygtig og engageret Financial controller til et barselsvikariat på 12 måneder.
I afdelingen anvendes der Navision (Dynamics NAV 2017), Continia og Expense management. Økonomiafdelingen har igennem de seneste år gennemgået en digitalisering og der er i dag fokus på at øge anvendelsen af de digitale muligheder mest muligt for at skabe effektive forretningsgange og afkorte regnskabsafslutningen.
Du skal derfor have interesse i at udvikle økonomifunktionen, så den bliver mest muligt digitale for derved at kunne levere et højt serviceniveau over for forbundets medlemmer.
Afdelingen varetager økonomifunktionen for DJ, A-kassen AJKS samt 14 foreninger under DJ. Du vil derfor komme til at arbejde med en bred vifte af regnskabsopgaver og have kontakt til flere forskellige medlemsgrupper.
Arbejdsopgaverne vil f.eks. være følgende:
- Udarbejdelse af foreningsregnskaber
- Kvartals- og årsafslutning
- Udarbejdelse af revisionsmateriale og kontakt til revisor
- Budgetlægning og opfølgning
- Bogføring af bilag og afstemning af balancekonti
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi søger en engageret medarbejder med følgende kompetencer:
Du har en relevant uddannelse indenfor regnskab og økonomi, f.eks. HA, HD eller lignende. Du kan f.eks. komme fra revisionsbranchen eller have praktisk erfaring fra en lignende stilling.
Du har fuldstændig styr på debet/kredit og har den fornødne erfaring til at kunne opstille og afslutte et regnskab. Hvis du har kendskab til A-kasse regnskaber vil det være en fordel men ikke et krav.
IT er et naturligt arbejdsredskab for dig, som du forsøger at udnytte fuldt ud med henblik på at skabe procesforbedringer og effektivisere arbejdsgange.
Du er en erfaren bruger af Navision og Excel, og det vil være en fordel, hvis du også har arbejdet med Jet Reports, Continia eller Expense Management.
Er det dig?
Du kan lide rollen, hvor du både er en central del af driften og samtidigt er med til at udvikle afdelingens funktioner. Det er afgørende, at du er positiv og fleksibel i forhold til at give en hjælpende hånd med andre opgaver og kan yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
Som person er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt og struktureret, og har styr på egne deadlines.
Du værdsætter samtidig det gode samarbejde ved at være social og udadvendt – gerne med en positiv humor.
Du bliver en del af et team på fem engagerede økonomimedarbejdere og tre studentermedhjælpere, som på trods af en travl hverdag, har et godt socialt sammenhold, hvor man hjælper hinanden.
Interesseret?
Vi kan tilbyde særdeles attraktive ansættelsesforhold på en arbejdsplads i centrum af København, hvor vi har en spændende hverdag med højt tempo og en uformel omgangstone.
Har du spørgsmål til stillingen, kan de rettes til økonomichef Peter Reich på tlf. 3093 8355 eller tillidsrepræsentant Marianne Molin 3342 8000
Ansøgning samt CV skal sendes til hr1@journalistforbundet.dk senest den 15. august 2021. Vi holder ansættelsessamtaler den 26. og 27. august og med tiltrædelse hurtigst muligt herefter. Løn i henhold til overenskomst med konsulent-klubben i DJ.
Når du søger job hos DJ, behandler vi dine personoplysninger. Vi opfordrer dig til kun at sende os personoplysninger, som er nødvendige. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her Behandling af persondata når du søger job i Dansk Journalistforbund (journalistforbundet.dk)
I Dansk Journalistforbund er vi ca. 65 ansatte til at betjene vores ca. 18.000 medlemmer, der alle er beskæftiget med journalistik, medier og kommunikation. Vi sikrer medlemmerne de bedste arbejdsforhold og kompetencer, og vi arbejder for, at medier og kommunikation spiller en afgørende rolle for dialog og åbenhed i samfundet.