Fra skovlys til scenelys Bliv Frederiksdal Chamber Folk Festivals nye marketingansvarlige og vær med til at få flere med i dansen
Er du vores nye, kreative og handlekraftig kommunikations- og markedsføringsansvarlig, der kan styrke synlighed og tiltrække flere publikummer til festivalen?
Du bliver en del af et lille, passioneret team hvor vi prioriterer både ansvar, fleksibilitet og mulighed for at sætte vores personlige aftryk på en voksende musikfestival, hvor klassisk kammermusik møder nordisk folkemusik i naturskønne omgivelser ved Frederiksdal.
Vi søger en idérig og handlekraftig kommunikations- og markedsføringsansvarlig, der kan øge vores kendskab, og være med til at få flere publikummer til at opleve magien og fællesskabet på Frederiksdal Chamber Folk Festival.
Dine opgaver
- Planlægning af marketingaktiviteter frem mod festivalen 26 i samarbejde med resten af teamet
- Produktion af indhold og content til digital og fysisk markedsføring.
- Styring af vores sociale kanaler og online kampagner (planlægning, opslag, korte videoer/billeder).
- Opdatering og vedligeholdelse af hjemmesiden i Squarespace (nyhedsbreve, landingssider, små rettelser).
- Lave rapporter og evalueringer (fx af SoMe kampagner, nyhedsbreve og af deltageroplevelser på festivalen).
- Finde de gode historier til pressemeddeleser og fortsætte opbyggelsen af vores relation med etablerede medier
- Ad hoc opgaver
Om dig
Du er ambitiøs og kreativ og inspireres af at kunne arbejde med kunst- og kulturformidling på en lille festival hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du får mulighed for at præge din egen rolle. Vigtigst af alt har du det sælgergen der gør dig til marketing eksperten i vores team.
Derudover forventer vi at du er tryg ved at arbejde selvstændigt og kan drive opgaver fra A til Å. Det er skønt hvis du allerede kender og lytter til klassisk musik og/eller folkemusik, men hvis ikke er det ingen hindring - vi skal nok lære dig det ;)
Om os
Vi er en lille festival i vokseværk med ambitioner om at nå endnu flere publikummer, koncerttraditionen går tilbage til 1999, og mellem 2020-2025 har vi udviklet og konceptualiseret festivalen. Bag festivalen er vi 3 kreative ildsjæle (4 med dig), derudover har vi en bestyrelse som er vores sparringspartnere og med til at drive foreningen bag festivalen. Sammen samarbejder vi med Lyngby-Taarbæk kommune og flere fonde om flerårige bevillinger. Vi tør prøve vilde ideer af og arbejder hårdt med de ressourcer vi har, da vi alle har ansættelser andre steder også. Undervejs fejrer vi vores succeser og lærer af de fejl man uundgåeligt møder når der skal trædes nye stier. Vi tror på, at stærke oplevelser opstår, når man både tør eksperimentere og står sammen om at føre det ud i livet.
Hvad vi tilbyder
Stillingen løber fra januar til september 2026 (deltid, ca. 10-20 timer pr/mdr – mest mellem maj og august), med mulighed for forlængelse. Vi er ikke lønførende, til gengæld får du en vigtig rolle i udviklingen af en festival – med ansvar, frihed og sparring og en plads i et lille team med høj faglighed og gode kolleger, der værdsætter både visioner og en sund arbejdskultur. Samt selvfølgelig den fleksibilitet du har brug for, for at kunne tage hensyn til dine øvrige forpligtelser.
Ansøgningsproces
Vi tror ikke på, at en klassisk ansøgning og et CV altid viser det bedste billede af dig. Derfor vil vi hellere have dit bud på følgende case:
- Skitsér 3-5 forslag til SoMe-opslag (enkeltstående opslag eller som del af en kampagne).
- Beskriv kort, hvilke indsatser du ville foreslå for at tiltrække småbørnsfamilier og/eller ældre der er bosat i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vi forventer, at du bruger ca. lige så lang tid på casen, som du ellers ville have brugt på en ansøgning. Rå skitser er helt i orden – det er tankerne, vi er interesserede i. Hvis du inviteres til samtale, folder vi dine idéer mere ud sammen.
Praktisk
Send dit bud på casen til frederiksdalfolk@gmail.com senest 28. November
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på ovenstående mail
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kort om Frederiksdal Chamber Folk Festival
Frederiksdal Chamber Folk Festival er en musikfestival i naturskønne omgivelser ved Mølleåen i Lyngby-Taarbæk. Her mødes nordisk folkemusik og klassisk kammermusik i et legende og nysgerrigt fællesskab, hvor publikum kommer tæt på både kunstnerne og hinanden. Festivalen er et demokratisk initiativ, der arbejder for at skabe kultur og sammenhold gennem fællesskaber og unikke musikoplevelser.