GRAFISK DESIGNER

Vil du være med til at tegne Meyers i fremtiden?

Vi søger lige nu en erfaren, kreativ og passioneret grafisk designer til at udvikle og drive arbejdet med vores visuelle identitet og content på tværs af Meyers’ forskellige forretningsområder, som består af restaurantdrift, bagerier, catering, kantinedrift, frokostleverancer m.m.

Du får til ansvar at udvikle Meyers’ overordnede visuelle identitet, samt at konceptudvikle selvstændige identiteter for f.eks. vores restauranter, arrangementer og events. Herunder alle underliggende opgaver af grafisk karakter såsom foto og film, webgrafik, udvikling af kampagneelementer (digital og fysisk), menukort, emballagedesign, skiltning/facader og meget andet. Vi leder derfor efter dig, som har bred erfaring fra mange forskellige designopgaver, og ikke mindst interesse for udvikling af visuelt indhold på de digitale medier.

Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation og et utraditionelt miljø med højt til loftet - præget af entusiasme, madglæde, skabertrang og fortællelyst. Du bliver en del af marketing- og kommunikationsteamet men kommer også til at arbejde tæt sammen med de driftsansvarlige i forretningen på udvalgte projekter og opgaver. Du skal dermed trives med en arbejdsrutine, som indebærer mange interessenter og samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikle og drive den visuelle identitet for Meyers og tilhørende koncepter/subbrands
  • Udvikle identitets- og kampagnemateriale til fysiske og digitale kanaler
  • Definere og kvalitetssikre design og visuel stil på foto og videomateriale
  • Udvikle visuel identitet og indhold på digitale kanaler (website, SoMe etc.) – herunder holde dig opdateret på muligheder
  • Design af produktemballage
  • Udvikling af menukort
  • Ansvarlig for vedligehold og udvikling af CVI, herunder logo, ppt skabeloner, brevpapir, pressemateriale etc.

Din profil:

  • Du har min. 5 års erfaring fra lignende stilling og en uddannelse inden for design eller visuel kommunikation
  • Du har erfaring med at skabe koncepter og designs, der kommunikerer tydelige budskaber
  • Du har erfaring indenfor restaurant-/cafédrift, oplevelsesindustri eller lign.
  • Du har erfaring med, og interesse for, UX og digital design
  • Du har en proaktiv og positiv tilgang til dine opgaver
  • Du trives med mange forskellige opgaver, til tider stramme deadlines og arbejder selvstændigt.

Teamet:

Du vil blive en del af Meyers Marketing- og Kommunikationsteam, som består af 8 fastansatte på tværs af funktioner såsom PR, E-com, Digital, Tekstforfatning samt Projektledelse.

Du vil referere til Marketingchef, Helle Nykjær Sørensen.

Meyers som arbejdsplads:

At være en del af Meyers, er også at være en del af ønsket om at hæve kvaliteten og glæden i dansk madkultur. Lige siden Claus Meyer tog de første spadestik til vores virksomhed for 30 år siden, har vi holdt fast i en brændende passion for at skabe bedre liv gennem mad og måltider. Det gælder alle fra socialt udsatte over surdejsnørdere hjemmebagere til fortravlede familier, der en gang imellem bare har brug for at skyde genvej med en færdigret. Som grafisk designer er du med til at tegne fremtidens Meyers og klare opgaver lige fra de helt store visioner til hverdagens små ærter.

Ansøgningsfrist: 12. januar 2021. Samtaler afholdes i uge 3 til ansættelse hurtigst muligt.

 

Om Løgismose Meyers

Meyers er en del af Løgismose Meyers gruppen, der arbejder for at højne det gastronomiske niveau i Norden gennem en bred vifte af produkter, services og ydelser. Vi er mere end 1.000 dedikerede fagfolk, der hver dag møder på arbejde og gør os umage med netop det, som vi hver især kan, så du kan glæde dig til en dagligdag og fagligdag, hvor mødet med alle de passionerede mennesker giver inspiration og spændende samtaler.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Helle Nykjær Sørensen
hens@meyers.dk

Ansøgningsfrist:
12. januar 2021