Grafisk designer - Nohro ApS
Vi søger en kreativ og dygtig grafiker med mod på mange forskellige arbejdsopgaver i en travl hverdag. Du vil blive en del af et dygtigt og engageret team, hvor tonen er uformel og humøret højt.
Det er vigtigt for os, at du er systematisk, selvkørende, idérig og proaktiv.
Vi tilbyder en spændende, varierende og fleksibel hverdag med fantastiske kollegaer.
Nohro ApS er en dansk Gazelle handelsvirksomhed, der importerer nonfood/spot-varer fra Fjernøsten og sælger til større detailkæder i Nordeuropa. Nohro har stor fokus på at finde, udvikle og designe unikke varer, der skiller sig ud samt altid være først med de nyeste koncepter. Vi vil være og forblive iblandt de dygtigste i branchen. Virksomheden blev etableret i 2015 og er placeret i Aalborg. Virksomheden beskæftiger i dag 8 medarbejdere og er i vækst.
Arbejdsopgaver:
- Emballagedesign
- Billedredigering
- Logo designs
- Illustreringer
- Koncept visualisering
- Design visualisering (farver, mønstre mm.)
- Manualer samt produkttegninger hertil
- Ad hoc-opgaver
Hvad vi forventer af dig:
- Du er idérig og har et godt overblik
- Arbejder målrettet og selvstændigt
- Har øje for god æstetik og tidens tendenser
- Kan holde flere bolde i luften og prioritere i en travl hverdag
- Superbruger af Illustrator og Photoshop
- Behersker engelsk – både i skrift og tale
- Er arbejdsom og tager ansvar
- Opsøger ny viden og udvikler sig i takt med teknologien
Dine personlige egenskaber:
Du er arbejdsom, tager ansvar og arbejder systematisk, struktureret og er detaljeorienteret. Du sætter en dyd i, at detaljerne er på plads og overholder deadlines.
Du brænder for at finde nye spændende vinkler på vores designs og præsentere varerne bedst muligt, uanset om det er småelektronik, legetøj, boliginteriør eller køkkentilbehør. Du kan holde flere bolde i luften og arbejder målrettet i en travl hverdag. Som person er du positiv, empatisk og skaber begejstring og god energi omkring dig. Du er en god kollega, der trives i en flad organisation, hvor udviklingen går stærkt. Du er bosiddende inden for rimelig afstand til arbejdspladsen – ca. en times kørsel fra Aalborg.
Vi tilbyder:
- Et uformelt arbejdsmiljø, med dygtige og engagerede kolleger
- Fleksibel arbejdsuge
- Sundheds- og pensionsordning
- Frokostordning
- Løn efter kvalifikationer
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdstid:
37 timer pr. uge.
Har opslaget vakt din interesse, bedes du udføre disse opgaver: https://bit.ly/3Mq95NTog sende dem samt ansøgningen og portfolio til os via e-mail: job@nohro.dk.
Ansøgningsfristen er 1. juli 2022 - ansøgninger vurderes løbende.