Grafisk konsulent - Et grafisk orakel med flair for video og sociale medier
Har du det sorte bælte i farvekoder og det skarpe øje for det gyldne snit? Så er du måske lige netop den kollega, vi savner!
Sammen med kollegerne i Marked & Kommunikation skal du være med til at sikre, at vores ambitioner om professionel og dialogskabende kommunikation kommer ud over rampen. Du bliver det grafiske orakel i teamet, som dine kolleger på tværs af hele organisationen kan komme til, når der er brug for et grafisk råd eller en spritny idé.
Du kommer til at løse mange forskellige grafiske opgaver i både trykte og digitale udgaver. Du vil blandt andet layoute publikationer, sikre et professionelt visuelt udtryk på vores genbrugspladser, anlæg og ved gravearbejde, designe materiale til events, arbejde med kampagner, udvikle infografikker, administrere og opdatere fotolinjen og være klar til at lave kreative billeder til vores digitale platforme.
Det vil være en klar fordel, hvis du også kan lave film til vores hjemmeside og sociale medier. Du vil også blive ansvarlig for at sikre, at vores hjemmeside er med på beatet.
Din profil
Vi søger en grafiker med teamplayer-indstilling og interesse for branding gennem det visuelle udtryk.
Du arbejder målrettet og sætter en ære i at levere høj kvalitet i dit arbejde. Du er positiv, energisk, udadvendt og klar på de alsidige opgaver, der kan opstå i afdelingen. Du er struktureret, bevarer overblikket i hektiske situationer og kan arbejde med flere projekter sideløbende.
Du forstår at planlægge dit arbejde omkring deadlines og har sans for organisering. Du sætter pris på at arbejde i et uformelt miljø og er altid klar på at hjælpe dine kolleger.
- Du har en uddannelse inden for grafisk design
- Du er superbruger i Adobe Creative Cloud
- Du har minimum 2-3 års erfaring med grafisk design
- Erfaring med at producere film er et plus
Du bliver en succes, hvis du:
- forstår vigtigheden i at finde kreative løsninger, der skaber værdi både for kunder og for Fors A/S
- er initiativrig og har en innovativ og kreativ tankegang
- formår at se muligheder og samarbejde på tværs af organisationen
- trives i en hverdag med højt tempo med mange kontaktflader
- tager ejerskab
- evner at justere din adfærd alt efter hvem, du kommunikerer med, og du er i stand til at sætte dig i kundernes sted
Om jobbet
I dit nye job får du to kolleger og en teamleder, der beskæftiger sig med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Fællesnævneren for arbejdet i teamet er at skabe god kommunikation til vores kunder og øge kendskabet til Fors A/S i en branche, hvor vi ikke er top of mind hos mange af vores kunder.
Vi tilbyder
En stilling med et højt tempo og mange spændende opgaver i en virksomhed, hvor der er højt til loftet. Vi tør udfordre det sikre og indrømmer gerne vores fejl. Vi tror på, at vi er bedst sammen og tager ansvar for helheden. Samtidig har vi det sjovt i en tillidsfuld omgangstone.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og frokostordning. Der er tale om en 37 timers stilling.
Arbejdsstedet er i Holbæk, men der kan forekomme mødeaktivitet på andre af vores lokationer, og derfor er det et krav, at du har kørekort, kategori B.
Klar til at søge?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Ryberg Herskind på 51 84 14 46 eller mrh@fors.dk.
Send din ansøgning og CV sammen sammen med et par eksempler på dit arbejde via vores rekrutteringssystem senest den 25. marts 2021, kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. og 21. april 2021.
Vi passer godt på dine personoplysninger, når du søger job hos os. Se vores privatlivspolitik ved rekruttering her.