Grants Controller

Kan du se dig selv i et internationalt miljø, hvor du samarbejder med kolleger med
forskellige kulturelle baggrunde? Har du lyst til at bruge din erfaring med controlling
af projekter og offentlige bevillinger til at gøre en forskel for verdens mest udsatte
børn? Så er du måske vores nye kollega

Om jobbet
Som vores nye Grants Controller bliver du ansvarlig for at håndtere din egen portefølje af bevillinger og projekter. Du er med til at sikre, at vi efterlever de aftalte procedurer og i fuld compliance med de krav, som vores donorer stiller. Du yder finansiel overvågning og support til vores Programme Managers, både når de udarbejder ansøgninger, implementerer bevilgede projekter og i den afsluttende afrapportering. Du vil også bidrage med finansiel rådgivning og monitorering i relation til vores subcontracts med landekontorer og partnere, så de er i overensstemmelse med vores donorers krav.

Dine primære opgaver vil bl.a. indeholde:
▪ Review og analyse af budgetoplæg til vores ansøgere om funding
▪ Identificere uregelmæssigheder i den finansielle rapportering og revision og løse dem rettidigt i samarbejde med landekontorerne
▪ Rådgive og guide projekterne i relation til donorkrav og guidelines, samt sikre at projekterne er forstået og bliver respekteret
▪ Supportere vores Monitoring and Evaluation Specialist på relevante projekter
▪ Bidrage til forberedelse og udarbejdelse af diverse rapporteringer i samarbejde med projekterne og vores Finance team
▪ Rådgive om procurement processer i tråd med Plan International, PlanBørnefonden og donorregler
▪ Håndtere betalinger fra partnere og andre betalinger relateret til projekterne i samarbejde med vores Finance team

 

Om dig
Du har en analytisk tilgang til udfordrende problemstillinger. Du kan formidle kompleksitet, så det fremstår enkelt og forståeligt. Du trives med et bredt spektrum af samarbejdspartnere og kan danne gode samarbejdsrelationer til kolleger med andre fagligheder og fra andre kulturer.
Din tilgang til opgaverne er præget af høj faglighed og nøjagtighed. Du har erfaring med selvstændigt at prioritere dine opgaver og strukturere din arbejdsdag.
For at få succes i jobbet er det en fordel, hvis du:
▪ Har 2-5 års erfaring med finansiel controlling fra en i lignende stilling (fx indeholdende håndtering af bevillinger og project controlling)
▪ Har en relevant længerevarende uddannelse indenfor økonomi
▪ Har erfaring med at forstå og formidle guidelines for bevillinger
▪ Har erfaring med at arbejde i ERP-systemer og digitalisering af processer
▪ Taler og skriver flydende engelsk, da det vil være dit primære arbejdssprog
▪ Har mulighed for at rejse til udlandet 2-3 gange årligt (varighed ca. 5 dage) – rejserne planlægges så de tager hensyn til dine private forhold såsom børn etc.
▪ Har erfaring med EU, ECHO eller Danida Grant Management og generelt kendskab til donor guidelines og procedurer
▪ Taler og skriver fransk, da vi har projekter i fransktalende lande i Vestafrika (dog ikke et krav)

Lidt om os

PlanBørnefonden er en af Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisationer. Vi er en del af Plan International, som arbejder i over 70 lande. Vi kæmper for at sikre børn og unges rettigheder og muligheder i verdens mest udsatte og skrøbelige områder med et særligt fokus på pigerne, der er hårdest ramt af ulighed. Grants Controller teamet er en del af Program-afdelingen. Vi udvikler og driver vores mange grantsfunded programmer i samarbejde med lokale kolleger og partnere i mere end 15 lande, primært i Afrika. Vores arbejde er centreret omkring disse tre områder:

▪ Healthy, Safe and Playful Early Childhoods
▪ Young People Driving Change
▪ Building Resilience and Responding to Emergencies

 

Du bliver del af en moderne organisation med stor professionalisme, og du vil møde et arbejdsmiljø med engagerede og fagligt ambitiøse kollegaer, ligesom du vil få mulighed for at skabe et netværk af internationale arbejdsrelationer. Vores kontor er placeret på Mimersgade i København, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger og henter energi i at være en organisation, der rummer forskelligheder – både fagligt og socialt. Du vil opleve en uformel atmosfære, hvor der er kort fra ord til handling. Vi er en social arbejdsplads, hvor du hurtigt falder i snak med dine kollegaer ved kaffemaskinen, i fredagsbaren eller til andre sociale events. Du kan læse mere om os på planbornefonden.dk.

 

Ansøgningsproces
Hos PlanBørnefonden arbejder vi for børns rettigheder, ligestilling og anti-racisme. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder, til at søge stillingen. Du vil som medarbejder hos os forpligte dig på vores børnebeskyttelsespolitik, og i forbindelse med din ansættelse vil vi indhente dokumentation for en ren børneattest.

Send os din korte motiverede ansøgning og CV i én samlet PDF-fil til job@planbornefonden.dk. Kun ansøgninger sendt til denne e-mail vil komme i betragtning. Skriv ”Grants Controller” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er den 6. august 2021 kl. 23:59.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Schultz på
katrine.schultz@planbornefonden.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!