Graphic Coordinator @ Bolia.com

Vil du være en del af et dynamisk og succesfuldt team, hvor du aldrig vil kede dig? Og drømmer du om at blive en del af noget større? F.eks. i en kreativ og innovativ designvirksomhed med høje, bæredygtige ambitioner? Så er muligheden her. Vi søger en udadvendt og dygtig Graphic Coordinator til vores flotte hovedkontor i Aarhus.

 

Velkommen til Bolia

Vi er født i Danmark med naturen og den skandinaviske designarv som vores største inspiration. Og når vi skaber designkollektioner, er det med kreativitet, innovation og bæredygtighed for øje. Vi arbejder alle som ét stort team, udfordrer det sædvanlige, søger det ekstraordinære, og vi gør altid vores bedste og hjælper hinanden. Én virksomhed med ét mål: tilfredse kunder over hele verden.

Vi er en global virksomhed, men vi er ikke nogen traditionel møbelvirksomhed. Vi skaber designs, og vi skaber særligt oplevelser, der ikke kun begrænser sig til design. Derfor har vi vores helt egen lyd, økologiske kaffe og duft. Alt sammen for at tilbyde vores kunder og dig noget udover det sædvanlige og forventelige.

Et særligt butiksunivers

Du finder vores konceptbutikker i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Holland, Schweiz, Belgien, Østrig og Frankrig, og vi har samarbejdspartnere over hele verden, der forhandler udvalgte designs fra vores kollektion i deres designbutikker. Og hver dag finder vi nye venner og B2B-partnere.

Hver eneste butik er indrettet med respekt for omgivelserne, kulturen og bygningen og med inspiration i den foranderlige, beroligende skandinaviske natur. Vores butikker er et sted, hvor du kan føle dig hjemme, slappe af, læne dig tilbage, få en god kop kaffe, lukke øjnene og drømme om alle de kreative muligheder, der venter.

 

Om jobbet

Som Graphic Coordinator får du ansvar for udvikling og eksekvering af vores grafisk identitet på mange forskellige platforme. Du vil hurtigt opdage, at Bolia er et sted med stor fleksibilitet, ansvar og beslutningsfrihed, hvorfor en meget selvstændig, stuktureret og proaktiv tilgang til jobbet derfor også er et must.

 

Dine opgaver

  • Udvikling og eksekvering af grafisk design på super brand niveau til alle Bolias platforme og visuelle touchpoints.
  • Overordnet ansvar for Bolias visuelle identitet og look’n’feel på tværs af alle digitale og offline platforme.
  • Design af nyhedsbreve, contentsider til Bolia.com, pressemeddelelser og alt andet grafisk materiale til brug i butikkerne og af B2B-forhandlere og partnere.
  • Udvikling af UX-designoplæg til Bolia.com og alle andre digitale platforme, baseret på guidelines fra vores digitale bureau.
  • Mindre opgaver inden for retouchering og korrektioner af produktbilleder.
  • Udvikling af video-materiale til brug på sociale medier og på Bolia.com.
  • Projektledelse og styring af grafiske opgaver, mellem produktafdeling, marketing, leverandører og producenter.
  • Spændende udviklingsopgaver i krydsfeltet mellem marketing, produktudvikling og Retail for at sikre et sammenhængende visuelt univers.

Stillingen er placeret i Bolias Marketing-afdeling som en del af Bolias Creative team. Du vil referere til vores Creative Manager, Stine Gertsen.

 

 

Dine kompetencer

  • Du har erfaring med grafisk design på både online og offline platforme, og kan dokumentere gode resultater.
  • Du er innovativ og kreativ med stor kommerciel forståelse for design og publikationer på print.
  • Stort kendskab og erfaring med InDesign, Illustrator og Photoshop er en selvfølgelighed.
  • God IT-forståelse er generelt en fordel, da vi er en digital virksomhed med mange forskellige og flere komplekse programmer
  • Højt brugerniveau af Windows officepakken er et must
  • Du har en veludviklet kreativ sans og arbejder med høj energi, passion og selvdisciplin.
  • Du er selvkørende, tager initiativ og ansvar.
  • Du evner at strukturere og prioritere store og små opgaver i en travl kundefokuseret hverdag, der løbende forandres samtidig med at du har øje på detaljen.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk på højt niveau

Som person er du målbevidst og nytænkende - du ved hvad godt købmandskab betyder. Du er struktureret, udadvendt, har masser af energi og evner at kommunikere med alle led i kæden såvel internt som eksternt. 

 

Forventninger:

Når du arbejder i Bolia, kan du forvente et dynamisk og aldrig kedeligt arbejdsmiljø. Vi forsøger altid at udvikle, udfordre, forfine og forny os selv. Vi kalder det stolt ’Always in Beta’. Vi forventer naturligvis, at du trives i et sådant miljø og sætter pris på, at ingen dage er ens.

Vi forventer også, at du søger job hos Bolia, fordi du brænder for at være med til at udvikle vores virksomhed, og fordi du har et ønske om at skabe tilfredse kunder og kollegaer, der overgår alles forventning. Du forstår vores kultur og ønsker efterleve Bolias værdier.

 

Du tilbydes:

  • Et spændende og udfordrende job i en international innovativ designvirksomhed, som hele tiden er i forandring
  • Et af Europas mest spændende og proaktive designbrands med et stort markedspotentiale
  • En virksomhed med højt til loftet, hvor en uformel tone og det sociale vægtes højt
  • Dygtige og kompetente kolleger på tværs af hele Europa samt en virksomhed med positive værdier
  • Et job med ansvar og indflydelse, samt rig mulighed for personlig udvikling gennem ansvar og meningsfuldt arbejde
  • En konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår
  • Verdens bedste kollegaer

Meningsfuldt arbejde

Vi arbejder alle hen mod ét mål: at have tilfredse kunder over hele verden. Og vi tror på, at de rette rammer og en tilpas mængde frihed kan forløse netop det. Derfor opfordrer vi alle vores medarbejdere til ikke at være bange for at tage ansvar, træffe beslutninger eller begå fejl. Det vigtigste er et stærkt fokus på kundeoplevelsen, inspirationen i butikkerne og sammenholdet.

Vi ønsker, at vores medarbejdere skal føle sig informerede, involverede og inspirerede til at påtage sig ansvaret for kunderne og sig selv som et team. Det er dét, vi kalder ’power to the people’.

 

Godt at vide

Vi afholder samtaler løbende, og derfor anbefaler vi, at du sender din ansøgning før end senere. Stillingen fjernes, så snart vi har modtaget nok ansøgninger, eller når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Creative Manager, Stine Gertsen på sge@bolia.com eller på telefon +45 42 47 47 63. Ansøgning skal sendes via systemet, og vi frabeder alle ansøgninger CV på e-mail. 

Vi behandler naturligvis din ansøgning helt fortroligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og skabe noget helt ekstraordinært sammen.