Guitarlærer
Sorø Musiske Skole søger en dedikeret og sprudlende guitarlærer
Du skal kunne undervise i både akustisk guitar, og el- guitar. Endvidere forventes det at du kan undervise i sammenspil på flere niveauer.
Ud over dette indgår det i stillingen at du deltager i et nystartet projekt ”Musikmester” hvor du sammen med andre kollegaer fra Sorø Musiske Skole, underviser børn på 3. klassetrin på en lokal folkeskole.
Vi forventer du er genremæssigt bredt funderet, har lyst til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, og er indstillet på at arbejde aktivt med udvikling af skolen.
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, og en uhøjtidelig tone.
Vi værdsætter godt kollegaskab og vi vægter fællesskabet omkring eleverne højt.
Undervisningen forgår dels i Sorø Musiske Skoles lokaler, som er placeret centralt i Sorø By, og på folkeskoler i kommunen. Det kan derfor være en fordel at have adgang til en bil.
Ansættelsesgrad: Ca. 22/37.
Undervisnings dag: P.t. Mandag, tirsdag og torsdag.
Ansøgningsfrist: 15. september 2021
Ansøgning sendes elektronisk til: musisk.skole@soroe.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 21. -22. september 2021, Sorø Musiske Skole, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
Tiltrædelse: 25. oktober 2021
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Leder: Peter Mensink tlf. 57 87 64 71 pmen@soroe.dk
Souschef: Nikolaj Wolf: tlf. 57 87 64 72 niwo@soroe.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien