Guitarlærer til Guldborgsund Musikskolen

Guldborgsund musikskolen søger en ny kollega pr. 15. august 2022, eller snarest derefter.

En arbejdsplads der er i udvikling, og med et humørfyldt team af undervisere og administrativt personale.

Stor åbenhed over for nye pædagogiske idéer og tiltag, så du vil få rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på stillingen, i samarbejde med meget engagerede kolleger.
Et uformelt miljø med ca. 20 gode kolleger, samt et stærkt fagligt miljø

Vi forventer

  • At du primært besidder et højt niveau ift. klassisk guitar, men også har kompetencer og forståelse indenfor den rytmiske tilgang.
  • At du er en person med relevant uddannelsesmæssig baggrund, der trives godt i samværet med børn og unge.
  • At du er en idérig kommende kollega med en god energi, der evner at indgå i samarbejde med dine kolleger.
  • At du kan lave opsøgende arbejde i forhold til at skaffe flere elever.
  • At du kan tage initiativ til koncerter og arrangementer, og at du kan indgå i tværgående samarbejder, hvor det handler om at skabe gode oplevelser med stort fagligt indhold.
  • Kan varetage sammenspil på flere niveauer.
  • Vi har holdundervisning, hvorfor ansøgere der kan dette vil blive foretrukket. Vi forventer du kan varetage undervisning af elever fra små nybegyndere til talentlinjeniveau.
  • Undervisningen kan være placeret forskellige steder i kommunen, hvorfor det er påkrævet at du har egen bil til rådighed.
  • Undervisningen foregår på dansk, hvorfor det er en forudsætning at det danske sprog beherskes.

Ansættelsesvilkår
Efter overenskomst for musikskolelærere. Stillingen er til besættelse pr. 15. august  2022.

Stillingen er på halv tid (18,5/37).

Mere information
Musikpædagogisk leder  Michael Axen, mia@guldborgsund.dk eller administrativ leder Tine Plougmann, tpl@guldborgsund.dk

Ansøgningsfrist
Fredag den 29. juli 2022.

Samtaler
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32.

Ansøgningsprocedure
Vi behandler kun elektroniske ansøgninger. Du skal derfor sende din ansøgning, CV og andet relevant materiale ved at klikke på ”Send ansøgning”.
 

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet), B(Almindelig bil),