Guitarlærer til Kulturskolen Hedensted
Vil du være med til at udvikle vores guitartilbud?
Da en af vores nuværende guitarlærere ønsker at gå ned i tid til den kommende sæson, søger vi dig der kan varetage én dags undervisning fra august 2023.
Ud over den ugentlige undervisning, forventer vi at du deltager i den årlige Kulturskolefestival, samt bidrager til Kulturskolens udvikling, koncerter og lærermøder.
Hedensted
Vi søger en guitarlærer der
- kan møde børn og unge i øjenhøjde både musikalsk og personligt
- kan undervise i guitar, elguitar og gerne rytmisk sammenspil
- også har mod på at undervise i elbas
- er musikuddannet og/eller har erfaring som musikunderviser
- selvstændigt kan planlægge undervisningsforløb og er pædagogisk bevidst
Vores nye guitarlærer skal være bredt funderet, både fagligt, musisk og pædagogisk og gerne med undervisningserfaring på både elguitar og akustisk guitar.
Vi forventer at du er åben og parat til at samarbejde med Kulturskolens øvrige ansatte og eksterne samarbejdspartnere, samt at du kan fremstå som rollemodel for dine elever.
Du ser muligheder frem for begrænsninger i forhold til din egen og dine elevers udvikling.
Egen bil er nødvendig, for at kunne varetage jobbet.
Vi tilbyder
- et sundt arbejdsmiljø med højt humør
- en kreativ arbejdsplads med plads til nye initiativer
- engagerede kolleger
- stor indflydelse på igangsættelse af nye projekter
Løn og ansættelsesvilkår
Vi kan i første omgang tilbyde en stilling på 9/37 timer, svarende til en 25% ansættelse. Undervisningen kan afvikles på en dag.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger finder du på www.kulturskolenhedensted.dk
Kulturskoleleder Claus Søndergaard træffes på tlf. 30567393.
Stillingen kan søges digitalt via kommunens jobside, eller på mail til claus.sondergaard@hedensted.dk
Ansøgningsfrist 1. maj 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 19
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien