Helsingør Musikskole søger ny souschef

Er du vores nye souschef?

Helsingør Musikskole er med sine 73 år en af Danmarks ældste musikskoler, men med helt nye fysiske rammer centralt i Helsingør siden januar 2020. Musikskolen har en god balance mellem instrumentudbud og genrer, og vi har fokus på udvikling af aktive samarbejder i en by, som har en stærk og nyskabende kulturel identitet og profilering, hvilende på en unik historisk fortælling.

Musikskolen består af 29 undervisere (flere med koordinatorfunktioner), 1 leder og 1 administrator, 1 serviceleder og snart også 1 souschef. Vi er en traditionsrig musikskole med primært centrale undervisningsaktiviteter, men vi vil gerne udforske nye traditioner, og det er blandt andet noget af det, du som ny souschef skal hjælpe os med. Vi har dygtige og engagerede undervisere, omgangstonen er uformel og sammenholdet stærkt.
Jobbet
Du kender selvfølgelig til musikskoleverdenen, så du ved, at rollen som souschef er virkelig alsidig. Hos os er der opgaver, som er særlig væsentlige:
 

  • Koordinator og tovholder på følgende områder:
      • Branding/Rekruttering
      • Forskole
      • Folkeskolesamarbejde
  • PR & SoMe ansvarlig
  • Sæsonplanlægning, skemalægning og vikardækning.
  • Styring og udvikling af projekter – både med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Stedfortræder for leder

Udover ovenstående forventes det, at du indgår i dagligdagens arbejde og griber og løser opgaver, der ikke nødvendigvis er defineret på papir.
Det er en fordel at:
 

  • Du har et indgående kendskab til musikskoleverdenen
  • Du er uddannet fra et musikkonservatorium eller lignende videregående uddannelse.
  • Du har erfaring med kommunikative opgaver
  • Du har god til at lede og bringe dine medarbejderes kompetencer i spil og derved bringe drømme og idéer til virkelighed
  • Du går forrest i opgaveløsningen og har det godt med at påtage dig det overordnet ansvar i givne situationer.
  • Du er rummelig, lyttende og har såvel personligt overskud samt humor.

Stilling er ca. 30 timer om ugen og uden undervisning, og den ønskes besat d. 1. februar 2022. Hvis det er muligt for kandidaten, kan ansættelsesforholdet begyndes før. Løn efter gældende overenskomst.

Musikskolens adresse er Lundegade 13, 3000 Helsingør. Se mere om Helsingør Musikskole på https://helsingormusikskole.dk

Ansøgningsfrist d. 3. december 2021. 1. samtalerunde er den 14/12 og den 15/12, og 2. samtalerunde er den 17/12.

Kontakt: For at høre mere om stillingen kan du ringe til musikskoleleder Torben Puggaard på 21831417

CV, ansøgning, referencer og eventuelle andre relevante dokumenter sendes via rekrutteringssystemet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.