Herstedvester Skole søger AKT/LKT-lærer
Herstedvester Skole søger AKT/LKT-lærer til arbejdet med inklusion og mellemformer – med undervisningsforpligtelse i overbygningen, fx i nogle af følgende linjefag; matematik, dansk, N/T, tysk, musik, idræt, HDS.
For at styrke vores trivselsindsats yderligere, søger vi en lærer til vores AKT-/LKT-, inklusionsindsats og mellemformer i overbygningen, som samtidig også har undervisningsforpligtelse i fx matematik, dansk, tysk, HDS, idræt eller musik - alt afhængigt af dine fagkombinationer og skolens behov.
Vil du være kollega med engagerede lærere og pædagoger, og tror du på et forpligtende fællesskab som det bærende fundament? Ser du muligheder i b.la. Co-teaching som en af flere metoder til at skabe gode rammer for elevernes læring og trivsel? Forstår du at bringe elevernes og forældrenes ressourcer ind i læringsrummet, og kan du skabe et tillidsfuldt rum til den svære samtale med kolleger, elever og forældre? Kan du skabe stærkere og mere rummelige og mangfoldige børnefællesskaber i de almene klasser? Er du fagligt stærk og ambitiøs på egne, elevernes og folkeskolens vegne, og kan se dig i en stilling i ovenstående kombination, så er det måske dig vi søger – en lærer som har fokus på faglighed, trivsel og progression. Arbejder med inkluderende læringsfælleskaber, som går forrest og søger at skabe rammer for at det enkelte barn kan lykkes. Vores trivselsindsats er ved at blive redefineret og -organiseret, hvorfor man som ny AKT/LKT-lærer har mulighed for at være med til at præge den fremtidige retning, praksis og det værdimæssige afsæt på skolen.
I stillingen vil der være almindelige undervisningstimer – dette vil afhænge af dine linjefag og skolens behov.
Vi forventer, at du
• Er faglig stærk, ambitiøs og nysgerrig
• Evner klasseledelse, behersker relationskompetence og kunsten at samarbejde med både elever, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere.
• Udover læreruddannelsen, har relevant uddannelse indenfor AKT/LKT, inklusion/special-pædagogik
• Har dokumenterede erfaringer og gode resultater med elever i udfordringer og udsatte positioner
• Kan skabe legitimitet i din rolle og facilitere teamprocesser, hvor antagelser og mulige løsningsmodeller efterprøves i praksis
• Bidrager til elevernes læring og trivsel
• Er struktureret både i arbejdsform og dokumentation
• Synes, at samarbejde og fælles indsats er en vigtig del af dit arbejde
• Indarbejder evaluering som løbende cirkulær proces
Vi kan tilbyde dig
• En stilling som byder på mange forskelligartede opgaver i tæt sparring med ledelsen, dine kolleger, elever og forældre.
• En engageret forældregruppe
• Engagerede og dygtige kolleger
• Mangfoldighed i elevgrupper
• En uforudsigelig hverdag med højt til loftet og hvor humor vægtes højt
• En skole, der har fokus på faglighed, trivsel og udvikling af det gode læringsmiljø for alle elever