Hillerød Musikskole søger souschef
Souschef med musikalsk hjerte og menneskeligt overskud søges pr. 01. december 2025.
Hillerød Musikskole søger souschef – med musikalsk hjerte og menneskeligt overskud
Tiltrædelse: 01. december 2025
Ansættelsesgrad: 37/37
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 09. oktober 2025 kl. 12
Samtaler: Tirsdag d. 21. og evt. torsdag d. 23. oktober
Vi søger en tilgængelig, indsigtsfuld og nærværende souschef, der med kløgt, humor og hjerte kan indgå i vores levende og mangfoldige musikskolemiljø.
Hvem er du?
Du er en person, der:
- Er tilstedeværende og løsningsorienteret i hverdagen
- Er struktureret og god til at planlægge
- Er lydhør og nysgerrig over for de udfordringer, der kan opstå i en kompleks hverdag
- Har menneskelige egenskaber som empati, rummelighed, udadvendthed og evne til at opbygge positive relationer
- Ser værdien i musikskolens rolle som musisk kompetencecenter og brænder for at placere den endnu tydeligere i Hillerød Kommunes kulturlandskab
Vi ser gerne, at du:
- Har en musikfaglig baggrund
- Har evner og lyst til at tale ind i både undervisning og udvikling
- Har gjort dig tanker om, hvor musikskolerne i DK er på vej hen i fremtiden
- Har empati og forståelse for forskellige ansættelsesformer og livssituationer
- Er idérig og kan følge idéerne til dørs
- Er god mundtligt og på skrift med kundskaber i hele Office-pakken
- Har humor og glimt i øjet
Dine arbejdsopgaver kan – alt efter kompetencer – rumme faglig sparring med lærerne, kollegial sparring med musikskolens leder, kontakt til daginstitutioner og folkeskoler, talentarbejde samt løsning af helt almindelige daglige udfordringer, og stillingen kan også rumme undervisning, hvis det passer ind i dine og vores planer.
Hvad tilbyder vi?
Et inspirerende og trygt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, dedikerede elever og en ledelse, der tror på samarbejde, tillid og fælles retning og som altid arbejder stenhårdt på, at musikskolen skal være den bedst mulige arbejdsplads. Du får mulighed for at præge udviklingen af musikskolen og være med til at styrke både den faglige og menneskelige trivsel.
Løn i henhold til gældende overenskomst på området.
Du er velkommen til at kontakte musikskoleleder Jesper Gude på jegu@hillerod.dk / 72-32 59 51 for mere info og spørgsmål til stillingen.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien