Hjælper søges til ung kvinde på Østerbro

Er du den hjælper vi savner i mit dejlige team af stabile og behagelige hjælpere?
Jeg har brug for ro og faste rutiner og hjælp til alt det praktiske i min hverdag. Så du skal være mine arme og ben og og dermed give mig overskud til at få lidt livskvalitet og glæde i livet.

Hjælper søges til ung kvinde på Østerbro

Jeg er en ung kvinde på 26 med en usynlig, kronisk sygdom og jeg tilbringer størstedelen af tiden i sengen. Min energi er meget begrænset og selv små opgaver forværrer mine symptomer. Derfor er min livskvalitet afhængig af et team af hjælpere, som står for:

  • Madlavning til morgen, frokost og eftermiddag
  • Morgen/aften-toilette på værelset
  • Oprydning og rengøring i lejligheden
  • Overblik over husholdning, indkøb etc.
  • Praktiske opgaver i og udenfor lejligheden

Om dig

Det er vigtigt, at du har glæde ved at lave god økologisk mad og har overskud i køkkenet til at lave specialkost med få ingredienser. Da du kommer til at fungere som arme og ben for mig, er evnen til at samarbejde, kommunikere og lytte afgørende. Du skal være sensitiv og god til at læse mine behov og mærke hvad situationen kræver.

Samtidig er det afgørende at du har overblik, glæde ved orden og kan arbejde selvstændigt efter de systemer vi har lavet for at få min hverdag til at fungere bedst muligt.

Du bruger ikke parfume og er ikke-ryger.

Derudover værdsættes:

  • ro
  • lidt perfektionisme
  • selvstændighed
  • fleksibilitet
  • hygiejnekursus
  • mulighed for at påtage dig stillingen i mindst 1 år

Der er 1 ledig stilling og løn og ansættelse administreres af BPA Support.

Arbejdstider

Mandage  17.00-20.00 (3 timer)

Onsdage 17.00-20.00 (3 timer)

Fredage 8.30-13.30 (5 timer)

Lørdage i lige uger 9.00-13.00 (4 timer)

Søndage i lige uger 9.00-13.00 (4 timer)

 

Du bliver en del af et velfungerende team og der vil kunne komme ekstra vagter ved sygdom eller fravær af resten af teamet.

 

Ansøgningsfrist snarest.

Har ovenstående din interesse, så send mig en ansøgning på mail på holbiomed@gmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Ida