Journalist/projektmedarbejder
Coop Byen søger en journalist/projektmedarbejder
Er du uddannet journalist og kan du skrive nyheder – kort og præcist? Kan du udvikle webindhold, drive SoMe og skrive pressemeddelelser? Har du erfaring med fællesskaber, borgermøder, online-debatter? Kunne du tænke dig at være med til at udvikle Coop Byen – en bæredygtig bydel i Albertslund?
Så har vi jobbet til dig!
Coop Byen er et nyt projekt i Coop
Vi skal omdanne et område på størrelse med 35 fodboldbaner i Albertslund vest for København til en levende by med 4.500 indbyggere. Byggeriet af Coop Byen forventes at strække sig over 8-10 år, hvorefter Coop Byens liv fortsat skal beskrives, ligesom der løbende skal udvikles aktiviteter i Coop Byen. Læs mere om Coop Byen her: www.coopbyen.dk
Du kan se frem til en spændende stilling, hvor du får stor mulighed for selv at forme indholdet. Du vil blive en del af holdet bag Coop Byen og Coop Ejendomme, og du kommer til at løse dine opgaver i samarbejde med mange kolleger i Coop. Du placeres i Coops kommunikationsafdeling, hvor du får fire nære kolleger, der både arbejder selvstændigt og hjælper hinanden.
Til dagligt vil du referere til kommunikationschefen, hvor du sparrer omkring projekter, budskaber, arrangementer, tidsplaner m.v.
Dine opgaver som journalist/projektmedarbejder i Coop Byen:
- Bygge nyt website og drive det indholdsmæssigt.
- Månedligt nyhedsbrev med billeder, film, interviews, m.v., til borgere, interessenter og kolleger.
- Arrangør af borgermøder, byvandringer, tema-debatter, online-debatter m.v.
- Ansvar for Coop Byens Borgerting, mail-flow og debat.
- Ansvar for Coop Ejendommes generelle pressearbejde - herunder butiksåbninger, ejendomshandler m.v.
For at få succes i jobbet er det en fordel, at du:
- Har en baggrund som journalist.
- Er ekstremt god til at indgå relationer med mange forskellige mennesker.
- Har temperament til at gennemføre både egne og andres idéer med samme engagement.
- Både kan arbejde på kontor og trække i gummistøvlerne, når det er nødvendigt.
- Har erfaring fra arbejde med store projekter.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job i en af Danmarks største virksomheder.
- En virksomhed med en stærk ansvarlighedsprofil.
- Attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
- Pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele.
Dit ansættelsessted vil i udgangspunkt være i Coop Danmark, Roskildevej 65, 2650 Albertslund.
Din ansøgning:
Vi vurderer løbende ansøgningerne og der kan derfor indkaldes til samtaler og tests før udløb af ansøgningsfristen. Send derfor en motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt ved at trykke på "Ansøg", og fortæl os, hvorfor vi skal vælge netop dig, dog senest den 12. marts 2021. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte: Kommunikations- og analysechef Lars Aarup tlf. 3091 9266.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 39.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1100 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.