Kan du tage Spillestedet Richter til næste niveau?
Så er du måske vores nye spillestedsleder.
Spillestedet Richter er en selvejende institution i Gladsaxe kommune som slog dørene op i 2018. Vi afvikler hvert år ca. 65 arrangementer og er finansieret via et fast tilskud fra Gladsaxe Kommune, honorarstøtte fra Statens Kunstfond og egenindtægter.
Richter er en lille organisation på kun knap 3 årsværk samt en fantastisk og dedikeret frivilligstab. Vi søger en leder med et stærkt administrativt overblik, erfaring med økonomistyring og gode IT-evner. Du kender til livemusik-branchens aktører og dynamikker, og måske har du allerede et godt netværk her. Erfaring med booking-arbejde er et plus – ligeså erfaring med at samarbejde med kommune og stat. Ledelseserfaring, kunstneriske ambitioner og basal viden om det tekniske aspekt af et spillested er en fordel.
Søborg
Kan du tage Spillestedet Richter til næste niveau? Så er du måske vores nye spillestedsleder.
Da vores spillestedsleder gennem de første 4 år af Richters levetid har valgt at søge nye veje, er vi på udkig efter en ny leder til vores lille, lokale perle i smørhullet af Gladsaxe.
Spillestedet Richter er en selvejende institution som slog dørene op i 2018 i den gamle telefonfabrik i Gladsaxe. Vi afvikler hvert år ca. 65 arrangementer og er finansieret via et fast tilskud fra Gladsaxe Kommune, honorarstøtte fra Statens Kunstfond og egenindtægter.
Richters bestyrelse er i gang med at lægge sidste hånd på en ny strategi for Richter der, over den næste årrække, yderligere skal styrke Richters position som lokalt samlingspunkt. Ambitionen er, at alle unge i Gladsaxe Kommune skal kende Richter. Derudover vil vi arbejde mere med regional og national synlighed, partnerskaber, en skærpet booking-profil og med indsamling og brug af data der kan understøtte vores videre udvikling.
Richter er en lille organisation på kun knap 3 årsværk - og bl.a. derfor er vores fantastiske og dedikerede frivillige stab alfa omega i vores daglige arbejde. De frivillige bidrager med uundværlige ressourcer ift. booking, afvikling, bardrift, m.m. Derfor skal du kunne have en åben dialog, samarbejde og understøtte dem. Det skal være sjovt at være frivillig på Richter - samtidig med at frivilligheden understøtter de overordnede mål for vores spillested.
Hvem er du?
Du har et stærkt administrativt overblik, erfaring med økonomistyring på et vist niveau og gode IT-evner. Du kender til livemusik-branchens aktører og dynamikker, og måske har du allerede et godt netværk her. Erfaring med booking-arbejde er et plus - ligeså erfaring med at samarbejde med kommune og/eller staten.
Du har sans for at “drive forretning” og for at bruge data til at kvalificere dine beslutninger. Du er samarbejdsorienteret og god til at give plads - og du er en alt-mulig-type der ikke er bange for at tage fat når det lille men gode hold i Richters administration skal have hverdagen til at hænge sammen.
Derudover er det plusser - men ikke påkrævet - at du har: Ledelseserfaring, kunstneriske ambitioner og basal viden om det tekniske aspekt af et spillested. Erfaring med at samarbejde med en bestyrelse vil også være en fordel.
Det praktiske
Stillingen er på fuld tid og du skal være indstillet på at aften- og weekendarbejde kan forekomme. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingen.
Fristen for ansøgning er mandag d. 13. februar kl. 12.00. Vi afholder første samtalerunde mandag d. 20. februar og anden samtalerunde fredag d. 24. februar med forhåbning om at have en aftale om ansættelse på plads med den helt rette kandidat inden udgangen af februar - med opstart d. 1. april.
Ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter sendes til bestyrelsesformand Lars Bertolt Winther på formand@richter-gladsaxe.dk som .pdf og i ét samlet dokument. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lars på telefon 2972 4639.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien