Kan du undervise i klaver? Så læs mere her

Vi søger en selvstændig, udadvendt og idérig underviser til musikskolens fritidsdel

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du

  • brænder for at undervise og formidle glæden ved musikudøvelse videre til både små og store
  • har et bredt genrekendskab og en velfunderet metodisk tilgang til undervisning på forskellige niveauer. Du kan undervise på mindre hold, såvel som individuelle elever, og du kan undervise både børn og unge i alderen 0-25 år
  • er vant til at arbejde struktureret og selvstændigt, kan tage initiativ og
  • er klar til at bidrage og involvere dig i samarbejdet med kolleger på tværs af fag og instrumenter for at indgå som en del af fællesskabet omkring musikskolen.

Vi tilbyder

  • en dedikeret personalegruppe med høj grad af gensidig tillid, respekt og arbejdsglæde
  • et mangfoldigt undervisningsmiljø, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt
  • en decentralt organiseret institution med fokus på både selvstændighed og samarbejde.

Musikskolen arbejder i stigende grad sammen med lokale daginstitutioner, folkeskoler og en række andre samarbejdspartnere, og der kan derfor med tiden blive tale om andre/flere typer af undervisningsopgaver.

Praktiske oplysninger
Stillingen omfatter undervisning i klaver, individuelle elever og instrumenthold på 2-5 elever. Arbejdstiden er omkring 12 timer pr. uge.
Undervisningen foregår i Hammel og Hinnerup, i 2021-2022 som udgangspunkt mandage og tirsdage.

Tiltrædelse
21. februar 2022.

Kvalifikationer

  • Relevant undervisnings- og uddannelseserfaring
  • Erfaring med samarbejdsprojekter.
  • Færdigheder indenfor IT (office-pakken, videoredigering, digital undervisning, SoMe-platforme) er en fordel.
  • Kørekort og bil til rådighed er også en fordel.

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Såfremt du er interesseret i stillingen, skal vi have modtaget en kort, begrundet ansøgning fra dig senest den 17. januar 2022. Du sender din ansøgning via: http://www.favrskov.dk/kommunen/job-i-favrskov-kommune.

Der afholdes samtaler i uge 4 og 5.

Nærmere oplysninger
Fås hos musikskoleleder Mette Sandahl Sørensen, tlf. 89 64 44 22.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Favrskov Musikskole underviser ca. 650 elever i musik i alderen 0-25 år. Vi tilbyder instrumentalundervisning, sammenspil, orkestre, kor og musik og bevægelse. Derudover har vi et omfattende samarbejde i folkeskoler, daginstitutioner og andre lokale og regionale samarbejdspartspartnere Vi er en travl, velfungerende arbejdsplads med 23 undervisere og 3 adm. medarbejdere. Vores værdigrundlag: vi spiller sammen på tværs, vi har skabende musikmiljøer, vi vægter faglighed og rummelighed. Vores kerneopgave: at understøtte børn og unges musikalske udvikling. Vi arbejder for: at være et kulturelt ressourcecenter, der er attraktivt for alle børn og unge i kommunen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet), B(Almindelig bil),