Undervisere i musik
Undervisere i band og bandrotation kombineret med undervisning i enten rytmisk guitar, bas, trommer eller klaver/keys søges til Københavns Kommunes Musikskole
Københavns Kommunes Musikskole søger uddannede musikundervisere til band og bandrotation i kombination med enten rytmisk guitar, bas, trommer eller klaver/keys (solo og hold).
Stillingerne har hver et timetal på mindst 10/37. I timetallet indgår undervisning, møder, koncerter og transport mellem to skoler. Undervisningen vil være fordelt på to eftermiddage i løbet af ugen. Størstedelen af timerne afvikles på Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby. Tre timer afvikles på en af Valbys øvrige folkeskoler.
Teamet af undervisere bliver en del af Københavns Musikskoles pilotprojekt med opdyrkning af et bandmiljø i Valby centreret omkring Hanssted Skole. Vi søger derfor undervisere, der ønsker at engagere sig i udviklingen af et bandmiljø. Underviserne, der ansættes på Hanssted skole, skal derfor udover stærke faglige kompetencer og en lyst til at gå mere skabende og eksperimenterende til værks være indstillede på en tæt faglig dialog med kollegaerne i faggruppen.
Underviserne skal derudover kunne vejlede i begyndersammenspil på både bas, trommer, guitar og klaver samt have en god forståelse for repertoire, der rammer de uøvede elever, da dette er målgruppen for bandtilbuddet på de øvrige skoler i Valby.
Stillingerne er ledige til besættelse den 1. august 2024.
Vi har følgende forventninger til dine kompetencer og erfaring:
- En videregående musikfaglig uddannelse fra musikkonservatorium, universitet eller tilsvarende
- Undervisningserfaring fra musikskole eller lignende
- Lyst til at indgå i udviklingsarbejdet på Hanssted Skole samt deltage engageret i musikskolens faggruppesamarbejde
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst for musikskolelærere og ud fra principperne om Lokal Løndannelse, og der indhentes både straffe- og børneattest.
Mere information
Oplysninger kan fås ved henvendelse til Musikskolens afdelingsleder Hanna Rose Jørgensen på 2485 5030. Oplysninger om Københavns Kommunes Musikskole findes på www.musikskolen.kk.dk.
Søg via linket senest torsdag den 30. maj 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV, bilag og referencer.
Ansættelsessamtaler er planlagt til uge 23 efter aftale.
Der er 5 ledige stillinger
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
