Musikpædagog og børnekorleder søges til Rytmik- forskolehold og spirekor

Vil du være en del af en levende og entusiastisk gruppe af dygtige rytmik/forskole-lærere på Københavns Musikskole? Så er denne stilling muligvis noget for dig..

Københavns Musikskole søger en lærer med konservatorieuddannelse eller tilsvarende baggrund til at varetage undervisningen i Musik og bevægelse, Musikalsk Værksted, Spirekor, samt børnehavehold og Musikalsk Legestue. 

Stillingens samlede omfang er på 13/37, hvoraf de 7/37 er en 2-årig tidsbegrænset ansættelse under initiativet RESONO. 

Det er muligt kun at søge en del af stillingen. 

Den faste del af ansættelsen omfatter:

  • Fredag kl. 13 - 16: Musik og Bevægelse (0. kl.), Musikalsk Værksted (1. kl.) og Spirekor (2. og 3. kl. på Øster Farimagsgade Skole)

Den 2-årige tidsbegrænsede del af stillingen hører under RESONO – et initiativ under Børnekulturhovedstad København. Med RESONO ønsker musikskolen at skabe nye undervisningstilbud med fokus på fællesskab og mangfoldighed. Undervisningen finder sted på Børnekulturhuset Sokkelundlille. 

Denne del af ansættelsen omfatter:

  • Mandag kl. 10 – 12: To børnehavehold á 50 min (3 - 4 årige ifølge med deres pædagoger)
  • Mandag kl. 15.30 – 17.30: Musikalsk Legestue (4 – 5 årige) - To hold á 50min

Det er muligt at forberede sig på Sokkelundlille i de timer, der ligger imellem formiddags- og eftermiddagsholdene.

Timerne er ledige til besættelse d.  1. februar 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler d.  16. januar 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanna Rose Jørgensen på 24855030.

Motiveret ansøgning med CV og uddannelsespapirer indsendes senest onsdag d. 31. december 2025.