Kirkemusiker med korledelse af Egå Koret ved Egå Kirke

En stilling som korleder ved Egå Kirke i Aarhus Nordre Provsti er ledig pr. 15. august 2022.

Stillingen er på 5 timer pr. uge i gennemsnit over året.

Egå Koret er et blandet voksenkor med ca. 30 sangere, fordelt på to damestemmer og to herrestemmer.
Korets historie går over 30 år tilbage og således har flere af sangerne været med hele vejen. Koristerne er meget åbne for nye input og har været vant til lidt af hvert gennem deres tidligere korleder.
Repertoiret er bredt med gennemgående klassisk og folkeligt. Af og til synges rytmisk. Koret kan medvirke til musikgudstjenester, årets julekoncert og egne koncerter i alt ca. 4 gange om året.

Egå Koret øver mellem kl. 19 og 21 torsdag aften fra august til maj.


Vi ønsker en kollega som:

  • har eller er godt undervejs med en relevant musikalsk uddannelse, eller har solid praktisk erfaring, og et fornuftigt niveau på klaver
  • har god undervisningserfaring inden for kor og sang
  • er en skarp formidler
  • er imødekommende over for Egå Korets ønsker og samtidig har det praktiske overblik og ansvar, og kan udvikle koret over tid
  • har lyst til at lægge kræfter i rekruttering af nye sangere til Egå Koret
  • har en anerkendende tilgang og kan skabe positive relationer til voksne korsangere
  • kan samarbejde med kirkens andre medarbejdere i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor alle respekterer hinanden, og hvor vi udnytter hinandens potentiale til fælles bedst

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads, hvor der er stor opmærksomhed på den enkelte medarbejders trivsel
  • godt samarbejde med alle kollegaer, der består af to præster, en organist, en børne-unge- og musikmedarbejder, to kirketjenere, en kontormedarbejder, en sognemedhjælper, en kommunikationsmedarbejder, en rengøringsassistent, en graver og to gravermedhjælpere. Dertil kommer vikarer og frivillige i sognet
  • et synligt og engageret menighedsråd/ledelse, der vægter kirkemusikken højt
  • et sogn, der har et veludviklet samarbejde med lokale institutioner
  • et skønt kirkerum og gode faciliteter i sognegården (både inde og ude)
  • alsidigt arbejde med en menighed, der rummer alle aldre

Ansættelse sker ved Egå Sogns Menighedsråd beliggende Egå Mosevej 7, 8250 Egå

Ansættelse af en korlederen er ikke omfattet af overenskomst, da stillingen er under 8 timer om ugen.

Stillingen vil som hovedtræk følge vilkårene i Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010  og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 289.853,17 kr. – 423.630,94 kr. (nutidskroner).
Der vil blive indregnet et tillæg da timetallet ikke berettiger til pensionsindbetaling.

Lønnen kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (5/37)
og betales som fast månedsløn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Jan Aage Dela Hansen på telefonnummer 23 86 55 99 eller mail kontaktperson@egaakirke.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8250fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 8. august 2022 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag 9. august 2022 eftermiddag/aften eller efter aftale.

Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer.