Kirkemusiker til Langenæskirken

Vi søger en kirkemusiker, der med musikalitet, forankring og nutidighed vil berige og udvikle gudstjenestelivet og musiklivet i Langenæskirken. Stillingen er i udgangspunktet på 25 timer/uge.

Vi leder efter en kirkemusiker, der kan præge musiklivet ved Langenæskirken og være med til at virkeliggøre vores visioner om hvordan vi er kirke. En, der kan tage det smukkeste fra traditionen og det bedste fra vores tid, og derigennem kan vise en vej til at være en relevant kirke, med en stor tilgængelighed, dybde og nærvær. Du holder af at spille til gudstjenester og kirkelige handlinger og du har lyst og evne til at byde ind i det ugentlige arbejde med at skabe helhed og det langsigtede arbejde med at finde kirkemusikalske udtryk, der bærer budskabet frem til mange forskellige mennesker.

Vi søger en kirkemusiker, der med musikalitet, forankring og nutidighed vil berige og udvikle gudstjenestelivet og musiklivet i Langenæskirken. Stillingen er i udgangspunktet på 25 timer/uge.

Om os

Langenæskirken er en bykirke i udvikling. Vores ambition er at styrke søndagsgudstjenesten og gøre den bredt tilgængelig med et varieret musikalsk udtryk, nye salmer og høj grad af medinddragelse. Vi står i en tradition, der har rødder ved de første kristne og har skudt nye skud helt frem til vores tid - og vil fortsætte med at gøre det. Det er også spændvidden i musikken.

Ud over søndagsgudstjenesten har vi også gudstjeneste for børnehaver og skoler, babysalmesang, familiegudstjenester, plejehjemsgudstjenester, meditative tilbud, koncerter, demenssalmesang og fordybelsesrum. Vi har et laboratorium for kirkedans og vores Langenæs kulturfestival. Der er i samarbejde med Skt. Lukas kirke pige-junior- og spirekor, som undertiden kan inddrages til arrangementer og gudstjenester.

Vi er en lille arbejdsplads med et tæt samarbejde, en uformel tone og en ambitiøs målsætning.

Og til at varetage musiklivet har Langenæskirken foruden denne stilling en deltids ansat kirkemusiker, der har særligt fokus på de mindste og på fællessang. Og to professionelle kirkesangere på hver 6 timer/uge.

Orglet er bygget af Markussen & Sønner i 1970, renoveret i 94 af Frobenius, og har 30 stemmer. Der er et velklingende Schimmelflygel, et lille orgel og elektriske klaverer. Desuden et øveklaver.

 

Om dig

Vi leder efter en kirkemusiker, der kan præge musiklivet ved Langenæskirken og være med til at virkeliggøre vores visioner om hvordan vi er kirke. En, der kan tage det smukkeste fra traditionen og det bedste fra vores tid, og derigennem kan vise en vej til at være en relevant kirke, med en stor tilgængelighed, dybde og nærvær. Du holder af at spille til gudstjenester og kirkelige handlinger og du har lyst og evne til at byde ind i det ugentlige arbejde med at skabe helhed og det langsigtede arbejde med at finde kirkemusikalske udtryk, der bærer budskabet frem til mange forskellige mennesker.

Vi tilbyder en stilling, med hovedvægt på gudstjenester og kirkelige handlinger. Herudover et med medansvar for koncerter og øvrigt musikliv, som du i høj grad kan være med til at præge inden for rammerne af menighedsrådets visioner for kirken.

 

Vi tænker at du…

… er er en dygtig musiker og er fortrolig med både flygel og orgel

… har lyst til at bidrage til at gudstjenester bliver relevante og meningsfulde.

… holder af fællessang og er hjemme i flere musikalske genrer.

… er initiativrig og nyder at se ideerne blive til virkelighed

… holder af at tænke ord og toner sammen

… har lyst til at engagere dig i Langenæskirkens udvikling og dagligdag.

… har gode samarbejdsevner og er fleksibel.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til præst Louise Højlund 6087 8308.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 8. juni. Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: 8119fortrolig@sogn.dk

Prøvespil og samtaler med udvalgte kandidater forventes at finde sted i uge 24 med henblik på ansættelse 1. juli eller snarest derefter.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. Ved ansættelse er der tre måneders prøvetid.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

 

Ansættelse sker ved Langenæs Sogns Menighedsråd beliggende Kirkedammen 2, Aarhus C.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Aarhus Domprovsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Årslønnen for en fuldtids kirkemusiker aftales indenfor intervallet 281.964,00 kr. – 412.101,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 289.193,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.733,75 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn (fuldtid) mellem 314.687,00 kr. – 383.453,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488,76 kr. – 62.884,45 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen (fuldtids) for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere KMOK-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 303.654,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 319.037,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 23.609,25 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 30.780,28 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 36.627,44 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

OK tillæg på 937,75 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.