Kirkesanger
2 stillinger. 70 tjenester om året.
Bornholm
Nexø kirke søger to kirkesangere som skal medvirke ved årets gudstjenester sammen i et team af 3 kirkesangere og kirkens organist, pt fastsat til 70 tjenester om året.
Der ønskes min. 2 kirkesangere pr. tjeneste så der er også mulighed for at få fri ind imellem. Stillingen omfatter ikke andre former for kirkelige opgaver end musikfaglig medvirken som sanger.
Jobbet
Du indgår i det stemningsskabende team, som kirkens menighed sætter stor pris på. Du vil i god tid modtage information om hvilke salmer og andet, der skal synges til den følgende gudstjeneste, således at du hjemmefra har mulighed for at blive fortrolig med repertoiret inden forprøven.
Kirkens organist vil altid hjælpe, hvis der er tvivl om noget, og specielt i starten stå til rådighed med råd og vejledning.
Sammen med dine sangkolleger synger du flerstemmigt på det meste, dog er salmerne som regel unisont med menigheden.
Dine kvalifikationer
- Vi forventer, at du som ansøger elsker at synge og ønsker at udvikle dig som sanger.
- Det er selvfølgelig vigtigt at du er fortrolig med din stemme, din klang og at synge efter noder.
- Vigtigst af alt er din vedholdende og stabile indsats i dit virke som sanger.
- At du altid møder punktlig som aftalt og at du er velforberedt og klar.
Du tilbydes
Som kirkesanger kan du få glæde af et spændende musikalsk virke sammen med kirkens organist Jesper Mejlvang. Motetter, pre & postkantus - små og store sangstykker, som giver dynamik i gudstjenesten og som udvikler dit musikalske repertoire. Du får et dybt kendskab til kirkens store salmesangskat og liturgiske korsvar.
Løn: Aflønnet arbejdstid pr. tjeneste er 2,5 time.
Ansøgning
Er du den vi søger så send din ansøgning til kirkens organist Jesper Mejlvang på mejlvang@balticrecording.dk
Han koordinerer ansøgningsforløbet og kan også kontaktes hvis du har spørgsmål på mail eller telefon 40546440
Ansøgnings perioden forventes afsluttet ultimo august så send din ansøgning så vi har den senest fredag d. 27. august 2021
Prøvesang vil foregå i uge 35. Stillingerne ønskes besat pr. 1. september
Der er 2 ledige stillinger
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien