Kirkesanger søges til Høve Kirke

En stilling som kirkesanger ved Høve, Flakkebjerg, Fårdrup, Skørpinge Kirker er ledig pr. 1. maj 2023.

Stillingen er på 14 timer pr. uge.

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver: Lede salmesangen ved kirkelige handlinger samt gudstjener. Afholde babysalmesang 1 gang ugentligt. Lede vores børnekor som kører et forløb både forår og efterår. Være medunderviser til minikonfirmander 12 gange efterår samt 6 gange om foråret. Afholde børnesang for dagplejere/lokal vuggestue.

Høve-Flakkebjerg-Fårdrup-Skørpinge pastorat har omtrent 1600 indbyggere, 4 ansatte i sognet samt sognepræsten. Pastoratet er kendetegnet ved at være 4 landsbykirker og mennesker, der kender hinanden. Vi vægter samarbejde og fleksibilitet højt.  

Vi forventer, at du:

Har erfaring som kirkesanger. Har kendskab til højmessen og folkekirkens traditioner. At du udover salmebogen også vil synge fra eksempelvis højskolesangbogen eller lignende ved bisættelser og begravelser. At du har kørekort og mulighed for selv at transportere dig mellem vores 4 kirker. At du har erfaring med at undervise børn fra 0-10 år. At du er god til at samarbejde og kommunikere med dine kollegaer ved kirkerne. At du er indstillet på at arbejde i landsogne i et pastorat, hvor vi kender hinanden.

Ansættelse sker ved Høve-Flakkebjerg-Fårdrup-Skørpinge pastorats Menighedsråd beliggende Bygaden 4, 4261 Dalmose.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010  og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder  eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.                                       

Årslønnen aftales indenfor intervallet 290.698,37 kr. – 424.866,23 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 298.158,65 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.406,00 kr.(nutidskroner).

OK tillæg på 966,80 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Elisabeth Bolin på telefonnummer 58 18 83 12 /mail lisbo@km.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Bygaden 4, 4261 Dalmose eller på mail til 7310fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. april 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i ugen efter påske.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet), B(Almindelig bil),