Kirkesanger søges til Kystpastoratets kirker
Kystpastoratets menighedsråd i Odder Provsti søger en kirkesanger pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter.
Stillingen er på 10 timer i ugentligt gennemsnit. Arbejdsopgaverne er søn- og helligdagstjenester, hverdagstjenester (f.eks. plejehjemstjenester, kirkelige handlinger samt enkelte aftenarrangementer som sangaftner). Stillingen løses i et team med 2 medarbejdere således at man har tjeneste hver anden uge.
Vi søger en dygtig, engageret og samarbejdsvillig kirkesanger med god stemme, der i et konstruktivt samspil med sognepræster, organister og menighedsråd kan varetage de kirkelige og musiske funktioner, der er forbundet med stillingen, i et åbent og kirkemusikalsk samarbejde. Du skal kunne lede kirkesangen - også uden anden musikalsk ledelse – f.eks. ved graven.
Stillingen på 10 timer i ugentligt gennemsnit.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 284.800,88 kr. – 416.246,84 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 292.103,12 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.952,42 kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 947,19 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der indbetales 18% i arbejdsgiverbetalt pension.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 97.500 kr. ved ansættelse på 10 timer (nutidskroner). – Svarende til en månedsløn (inkl. Rådigheds- og ok tillæg) på 8.125 kr.+ pension. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen fås hos: kontaktperson Kirsten Grønlund på 4045 2430
- Ansøgningsfrist: 12. januar 2023
- Ansøgningen sendes til kgrnlund@gmail.com
- Der vil blive indhentet børneattest samt referencer
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien