Kirkesanger til Ansgarkirken
En stilling som kirkesanger ved Ansgarkirken, Høje-Taastrup provsti, er ledig til ansættelse snarest mulig. Stillingen er på 6 timer pr. uge
2640 Hedehusene
Alle søn- og helligdage er arbejdsdage. Der er 4 fri-søndage pr. år. Stillingen er beregnet til 60 tjenester pr. år (inklusive frisøndage). Derudover et obligatorisk medarbejdermøde én gang årligt, samt prøvetid.
Vi søger en sopran, der skal indgå i et tæt samarbejde med vores alt og vores to organister. Sammen vil I stå for at ledsage alle kirkens gudstjenester musikalsk. I forbindelse med både almindelige højmesser og særgudstjenester vil der blive sunget både to- og trestemmig kormusik.
Samtidig vil der tit være brug for solosang ved gudstjenesternes musikindslag.
Når den ene sanger har fri, dækker den anden – altså vil der også være gudstjenester, hvor man synger alene.
Vi søger en sanger, der:
- Har en god sangstemme, der egner sig til ledsagelse af fællessang
- Har en alsidig musikalsk baggrund
- Selv kan indstudere og forberede nye stemmer og salmer
- Er fortrolig med rollen som kirkesanger samt gudstjenesterne og deres liturgi
- Har en positiv indstilling til arbejdet i folkekirken
- Har gode samarbejdsevner og en professionel tilgang til opgaverne
Vi er en aktiv arbejdsplads, hvor der er højt til loftet både personligt og fagligt. Vi kan tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø og samarbejde imellem præster, ansatte og menighedsråd
- Et spændende musikalsk teamsamarbejde med vores anden kirkesanger og organisterne
- En bred musikalsk profil med mange slags musik og både nye og gamle salmer
- Kreative og dedikerede kolleger, der altid er på udkig efter fornyelse
- Mulighed for udfoldelse af egne musikalske idéer
Ansøgningsfrist 3 uger efter opslag, prøvesang efter ansøgningsfrist
Lone Hansen
Kontaktperson Ansgarkirken Hedehusene
Hovedgaden 369
2640 Hedehusene
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien