Klassisk Musikredaktør til Edition Wilhelm Hansen
Edition Wilhelm Hansen søger en musikalsk erfaren og administrativt sikker noderedaktør til vores klassiske afdeling. Denne stilling, i hjertet af Nordens musikliv, byder på mange spændende projekter, et smukt kontor i et af Københavns mest eksklusive områder og en sjov og kollegial atmosfære.
Bornholmsgade 1A
EWH blev grundlagt i 1857 og har siden repræsenteret en lang række af Nordens største komponister. I dag er EWH Nordens største musikforlag og en del af den internationale Wise Music Group. Læs mere om Wise Music Classical på www.wisemusicclassical.com
Vi søger en noderedaktør til vores klassiske afdeling hos Edition Wilhelm Hansen
Stillingen er administrativ og redaktionel, med vægten på projektledelse og sikring af, at samarbejdet mellem komponister og nodeskrivere foregår effektivt, og at de værker forlaget udgiver fastholder forlagets høje standard.
Stillingen er ca. 70 % projektledelse og administration og 30 % musikredaktionelt arbejde og samarbejde med komponisterne.
Den klassiske noderedaktør hos Wilhelm Hansen skal kunne:
- Projektplanlægning og styring af de redaktionelle projekter
- Koordinering af forlagets freelance nodeskrivere og korrekturlæsere, med henblik på kvalitetssikring
- Tæt samarbejde med kollegaerne fra den klassiske afdeling og fra søsterforlagene i Wise Music Classical
- Organisering og redigering af opførelsesmateriale (partitur, stemmemateriale, klaverudtog mm), samt korrekturlæsning
- Være kontaktperson for forlagets komponister og stå til rådighed med hjælp
- Evaluering af værker til mulig fremtidig udgivelse og være rådgiver ved indgåelse af nye kontrakter om værker/med komponister.
- Driftsopgaver: betaling af faktura, udfyldning af forsideskabeloner, vedligeholdelse af filsystemer, koordinering af registreringsnumre, mm.
- Budgetstyring: noderedaktionens årlige budget og kvartalsrapporter, samt fundraising
Forudsætninger for at få stillingen er:
- Erfaring som projektleder og redaktør
- Kendskab til nodeprogrammer, som fx Sibelius, Dorico, eller Finale
- Uddannelse gerne fra et konservatorium eller Musikvidenskab.
- Engelsk og et af de skandinaviske sprog.
Den klassiske redaktør er en del af den klassiske afdeling hos Wilhelm Hansen.
Redaktøren skal arbejde i kontoret i København. Stillingen er en fuldtidsstilling, og der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Tiltrædelse gerne snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål angående dette stillingsopslag, så er du velkommen til at ringe eller skrive til Administrerende Direktør Loui Törnqvist på lt@ewh.dk eller +45 21 20 18 72.
Send din ansøgning til stillingen til lt@ewh.dk inden mandag d. 21.2.2022
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien