Klassisk orienteret klaverlærer til Billund Kulturskole
Kan du levere inspirerende undervisning for vores klaverelever, og kan du sammen med vores team af engagerede undervisere fortsat være med til at udvikle undervisningen? Så er det måske dig, vi har brug for.
Tiltrædelse 1. august 2022.
Billund
Billund Kulturskole søger fra kommende sæson en alsidig klaverlærer med fokus på klassisk klaverspil, men som også har kendskab til at spille og undervise i andre stilarter samt også gerne nye og andre undervisningsformer, som fx holdundervisning i klaver og fællesskabende aktiviteter for vores klaverelever.
Billund Kulturskole underviser i både musik, billedkunst og dans. Udover at pleje vores kernekompetencer har vi stor fokus på at skabe et motiverende miljø for vores elever, hvori der skabes lyst til udvikling og engagement. Derfor lægger vi vægt på et velfungerende socialt samspil mellem lærere/ledelse, brugere og institutionens forskellige afdelinger samt et højt pædagogisk og fagligt niveau hos musikunderviseren, der favner elever fra begynderstadiet til MGK-niveau.
En stor del af undervisningen foregår i egne lokaler placeret enten i Billund eller Grindsted, og derudover har vi mange aktiviteter på andre lokaliteter rundt omkring i kommunen – heriblandt også aktiviteter i samarbejde med kommunens skoler med mulighed for undervisning i skoletiden.
Vi søger en lærer, som:
- Har relevant faglig uddannelse/baggrund
- Har pædagogisk erfaring
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt og er kreativ og udviklingsorienteret
- Er god til at kommunikere og lægger vægt på samarbejde
- Kan undervise og favne nybegyndere, øvede og talentelever i såvel solo som i grupper og hold
- Kan undervise i klassisk klaver
- Har bredt genrekendskab
- Har mulighed for at kunne transportere sig rundt mellem flere undervisningssteder
- Er empatisk, imødekommende og brænder for sit arbejde
- Er tryg ved at arbejde med IT og andre digitale værktøjer
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads i et kreativt og dynamisk miljø, hvor atmosfæren er venlig og imødekommende
- En åben, engageret og velkvalificeret lærerstab
- Undervisning fordelt over 2 dage. Ansættelsen er på ca. 15/37 klokketimer pr. uge med mulighed for udvidelse, men der er stor fleksibilitet omkring ansøgningen. Det betyder, man kan ansøge om at undervise én dag, begge dage eller er fleksibel overfor begge muligheder. Dette bedes anført i ansøgningen.
Tillæg til ansøgningen: Der bedes medsendt en lydfil/videofil indeholdende en optagelse, hvor ansøger spiller. Det kan være alt fra hjemmeoptagelse til medvirken på fx en indspilning. Filen skal sendes som link i ansøgningen og kan linke til fx YouTube, Dropbox eller en anden tjeneste, hvorfra filen kan ses eller downloades.
Aflønning og øvrige ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
For yderligere information: Casper Jensen, Souschef, cje@billund.dk eller 7213 1534
Ansøgningsfrist: mandag 16. maj 2022 kl. 12.00. Samtaler afholdes fredag 20. maj 2022.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien