Klassisk pianist til Aalborg Kulturskole
Har du lyst til at blive en del af lærergruppen på Danmarks største musikskole og MGK Nord? Aalborg Kulturskole søger klassisk pianist / akkompagnatør / MGK klaverlærer / MGK klassisk teorilærer.
9000 Aalborg
Aalborg Kulturskole søger pr. 1. februar 2022 (eller hurtigst muligt derefter) klassisk pianist til opgaver som MGK hovedfagslærer, MGK bifagslærer, MGK klassisk teori, MGK akkompagnatør samt akkompagnatør til klassisk balletundervisning.
Stillingen er som udgangspunkt på 60 % pr. 01.02.22. For den rette ansøger vil der dog være mulighed for at imødekomme ønsker for et større samlet timetal til det kommende skoleår.
Aalborg Kulturskole og MGK Nord er Danmarks største Kulturskole med over 5.000 elever – heraf alene ca. 4.200 musikelever. MGK Nord er et af Danmarks 8 MGK centre, med ansvar bl.a. for den klassiske talentudvikling på højeste niveau i Nordjylland. Endvidere er Aalborg Kulturskole talentcenter for Det Kongelige Teaters Balletskole. Aalborg Kulturskole arrangerer stor national klassisk klaverkonkurrence, Pianister i Nord.
Kulturskolens administration og ledelse er placeret i Nordkraft, hvor bl.a. også Kulturskolens talentklasseforløb og MGK Nord er blandt aktiviteterne. Vi samarbejder med mange andre aktører, skoler og kulturinstitutioner både lokalt, regionalt og nationalt – herunder bl.a. de mange institutioner i og omkring Nordkraft og Musikkens Hus. En stor del af kulturskolens undervisning og aktiviteter foregår på alle kommunens skoler.
Vi har følgende forventninger til dine formelle kompetencer og erfaringsbaggrund:
- En videregående musikfaglig uddannelse, svarende til diplomeksamen / Cand. Mus. fra et musikkonservatorium.
- Evne og lyst til at indgå i samarbejde med ledelse og kolleger om udviklingen af den klassiske linje på MGK Nord.
- Dokumenteret undervisningserfaring på MGK eller tilsvarende niveau, samt indsigt og kontakt til klassiske musikmiljøer.
- Dokumenteret og aktiv egen kunstnerisk udøvende virksomhed som pianist / akkompagnatør.
- Undervisningskompetence på såvel begynder-, mellem- og videregående niveau.
I forbindelse med ansættelsesprocessen vil der i tilknytning til ansættelsessamtalerne skulle demonstreres en mindre tilstillet akkompagnementsopgave med en MGK elev. Opgaven sendes til ansøger 3 dage før samtalen.
Du kan læse mere om kulturskolen på www.aalborgkulturskole.dk og www.talentaalborg.dk eller om vores mange aktiviteter på Kulturskolens facebooksider.
https://www.facebook.com/AalborgKulturskole/
https://www.facebook.com/aalborgtalentakademi/
Løn og vilkår iht. gældende overenskomst mellem KL og FMM.
Aalborg Kulturskole giver mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Møller 25204143 Om stillingen/arbejdspladsen
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
