Klaverlærer til Den Kreative Skole, Fredericia

Den Kreative Skole søger klaverlæreren der kan inspirere og udvikle vores elever og samtidig udbygge det eksisterende miljø. 

Den Kreative Skole søger klaverlæreren der kan inspirere og udvikle vores elever og samtidig udbygge det eksisterende miljø.

Vi er en institution der lægger vægt på fællesskab og samarbejde på tværs af fagligheder. Vi ser kultur og dannelse som en selvfølgelig del af unge menneskers trivsel og udvikling og arbejder målrettet på at inspirere både dem og deres omverden hertil.
Vores kolleger skaber dagligt et inkluderende og venligt kreativt miljø, med plads til den gode ide. Både elever og deres lærere finder her sammen i forpligtende fællesskaber der skaber trygge rum til udvikling og udfoldelse.

Som underviser kan du bruge din stærke faglighed til at smitte vores elever med din begejstring for musikken på tværs af genrer og med en grundig metode give dem redskaberne til selv at kunne udfolde denne.
   - Og også være en betydningsfuld voksen der inspirerer til et mangfoldigt kulturliv.

Da vi ønsker at styrke den rytmiske del af faget, vil en bred profil blive prioriteret. Relevant uddannelse forventes, men at være rytmisk uddannet er ikke et krav. Udover klaverfaggruppen, forventes et samarbejde med sine kollegaer i bandfaggruppen. Derfor opfordres både klassiske som rytmiske pianister til at søge stillingen.

Vores klaverlærer:

  • Forstår at møde eleven hvor hun er og begejstre på alle niveauer, begynder til MGK-niveau
  • Har en bred musikalsk profil eller nysgerrighed herpå
  • Har mod på at indgå i tværfaglige samarbejder – f.eks. med billedkunst, scenekunst eller andre kunstfaglige retninger
  • Tænker entreprenant og kan være med til at skabe nye formater, workshops eller elevprojekter
  • Er selvstændig, struktureret og kommunikerer klart – både med elever, forældre og kolleger

Vi tilbyder:

  • Et levende kunstnerisk miljø med 41 engagerede kolleger på tværs af musik, scenekunst og billedkunst
  • Et fagligt stærkt og nysgerrigt fællesskab med plads til udvikling og sparring
  • 4000 m² kreativ legeplads – med både digitale og analoge muligheder
  • Mulighed for at indgå i samarbejde med byens kulturliv, spillesteder, festivaler og events
  • En arbejdsplads, hvor fælles leg, kreativitet, læring og dannelse går hånd i hånd 

Praktisk: 

Stillingen er som udgangspunkt på mindst 14,8/37 (40%) og aflønnes efter gældende overenskomst.

  • Opstart: 1. januar 2026
  • Ansøgningsfrist: 19. november 2025
  • Ansøgning samt relevante dokumenter sendes til: dks@fredericia.dk
  • Samtaler afholdes: 24. november 2025

Udvalgte kandidater vil – udover samtalen – skulle fremføre et eller 2 værker (4-6 minutter tilsammen). 

Spørgsmål? Kontakt souschef Jakob Rosendahl på 2551 2719 eller jakob.rosendahl@fredericia.dk