Klaverlærer til Kulturskolen Gribskov

Er du klaverlærer med bred faglig tyngde der gør at du både kan undervise i rytmisk og klassisk klaver? Og brænder du for at undervise børn og unge? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Vi vil gerne høre fra dig hvis

  • Du har erfaring eller relevant uddannelse inden for klaver
  • Du har erfaring med undervisning af børn og unge
  • Du er engageret, kompetent og idérig
  • Du har lyst til at indgå i et samarbejde med Kulturskolens andre lærere.

Som underviser i Kulturskolen Gribskov vil vi, at vores undervisere arbejder sammen og opfatter sig som en del af fællesskabet. Vi forventer derfor, at du er klar på at indgå i et tværfagligt samarbejde med kollegaer, på kryds og tværs af instrumenter og fag. Vi forventer, at du bidrager og involverer dig i hele Kulturskolen. Nye idéer og måske skæve vinkler til samarbejde er velkomne.

Stillingen er på ca. 20/37 timer.

Bil er en fordel.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Mandag den 25 april og samtaler vil blive afholdt mandag den 2 maj.

Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til Kulturskoleleder Lars Lundgaard Jensen på 7249 6620.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.