Klubmedarbejder til Fritidscenter Ørestad
Brænder du for at gøre en forskel og være med til at skabe de bedst mulige rammer for de unge i Ørestad, så har vi en yderst attraktiv stilling som klubmedarbejder i Ungeværk Ørestad – Fritidscenter Ørestad. Stillingen er på 25 timer ugentligt.
Fritidscenter Ørestad åbnede Ungeværk Ørestad i efteråret 2021 for unge i alderen 14-17 år, fra 8.klasse og op. Vi har ønsker om at udvikle vores ungdomsklub, der er baseret på stærke fællesskaber.
Vi tilbyder et bredt udsnit af aktiviteter med ungeinddragelse, så alle unge får mulighed for at prøve sig selv af og for at finde ud af, hvad de interesserer sig for gennem spændende og udviklende aktiviteter.
Derudover har vi en profil: digitale medier og kreative processer, podcast, sangtekstskrivning, film/video og stopmotion. Profilen vil bidrage til at gøre ungdomsklubtilbuddet mere attraktivt for et bredere udsnit af Københavns unge.
I Fritidscenter Ørestad kommer kerneopgaen først, vi arbejder med feedbackkultur, og hos os er kommunikation og trivsel et fælles medansvar. Alle ansatte deltager løbende i kurser, sparring og tilegenelse af ny viden. Vi samarbejder tæt med skolerne i Ørestad, SSP, klubberne på Amager, foreningslivet i Ørestad og Københavns Kommune.
Vi forventer, at du
- meget gerne har erfaring fra klubområdet og med opsøgende arbejde
- har stor erfaring til brug for understøttelse af vores profil og med din viden kan indgå i aktiviteter med de unge
- kan arbejde medskabende med at tilrettelægge det daglige virke for Ungeværk Ørestad med personalegruppen og ledelsen
- er omstillingsparat
- kan være medskabende til at facilitere et ungdomspædagogisk tilbud, der kan danne rammen om samværsformer og alsidige aktiviteter for og med de unge
- altid tager del i det praktiske arbejde, der får hverdagen til at fungere
Vi kan tilbyde
- kollegaer, der vil og kan pædagogisk arbejde
- en arbejdstid mellem kl.13.00-22.00 på hverdage samt arbejde hver anden søndag
- en personalegruppe, der arbejder med dokumentation og evaluering
- et stærkt forankret samarbejde i Klynge A Amager og klubfællesskabet på Amager samt med skolerne og udskolingen i Ørestad
Du bedes vedhæfte CV og eventuelle udtalelser til ansøgningen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lizette Dybdal på 3530 2310.
Søg via linket senest mandag den 27. december 2021
Vi afholder ansættelsessamtaler den 29. og den 30. december.