Kommunikations-medarbejder
Brænder du for at formidle kunst og kultur, og har du en passion for de nordatlantiske lande? Så har vi muligvis det rette job til dig!
Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der med stor faglighed og stort engagement vil bidrage til vores formidling af kunst- og kulturoplevelser fra primært Færøerne, Grønland og Island. Du skal derfor have fingeren på pulsen i kulturlivet og kunne kommunikere med gennemslagskraft på en bred vifte af platforme.
Arbejdsopgaver Med reference til den kommunikationsansvarlige vil du arbejde med promovering og profilering af kulturhusets virksomhed via hjemmeside, pressemeddelelser, sociale medier, tryksager og annoncering. Du vil også bidrage til at udvikle formidlingen af og ikke mindst gennemføre kampagner for husets skiftende udstillinger, festivaler og arrangementer. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Skriftlig kommunikation på tværs af kanaler
- Pressearbejde (både som skribent og koordinator)
- Redaktionelt arbejde med hjemmeside og tryksager mm.
- Planlægning og eksekvering af PR-strategier og kampagner
- Opsøgende arbejde og netværkspleje blandt relevante medier og institutioner
Desuden indgår i stillingen en række daglige driftsopgaver, både med fokus på kommunikation (fx opdatering af infoskærme og levering af annoncemateriale til medier) og i huset generelt, hvor sekretariatets engagerede stab løfter en bred vifte af opgaver. Dine kvalifikationer Vi forventer, at du
- Skriver godt og kan se den gode historie
- Har stærke digitale kompetencer og begår dig hjemmevant på sociale medier
- Har sans for det gode billede (og kan basal billedredigering)
- Arbejder struktureret med realisering af strategier og kampagner
- Kan se nye veje og bidrage til videreudvikling af husets kommunikation og PR
- Har oparbejdet erfaringer og opnået synlige resultater fra lignende jobs
- Har overblik, effektivitet og omgængelighed
Det er en forudsætning, at du har en relevant uddannelse og erfaring med formidling, især af kunst og kultur. Det er desuden en fordel – men ikke et krav – at du har et indgående kendskab til og eventuelt kan et eller flere af sprogene fra de tre lande: Færøerne, Grønland og Island. Du er endvidere udadvendt og en god holdspiller, og du arbejder selvstændigt og detaljeorienteret, og du forstår at prioritere og planlægge dine arbejdsopgaver.
Vi tilbyder Vi kan tilbyde et udfordrende og afvekslende job i en kunst- og kulturinstitution, der er i rivende udvikling med støt stigende besøgstal. Det er en spændende arbejdsplads midt i det historiske København med et godt internationalt arbejdsmiljø.
Vilkår Stillingen er normeret til fuldtid og aflønnes i henhold til kvalifikationer.
Tiltrædelse Tiltrædelse ønskes 1. april 2021 eller snarest muligt.
Om os Nordatlantens Brygges aktiviteter omfatter tilrettelæggelse, formidling og afvikling af udstillinger og kulturelle arrangementer, herunder bl.a. film-, litteratur-, koncert- og foredragsvirksomhed med tilknytning til Færøerne, Grønland og Island. Derudover har vi en skoletjeneste og driver en møde- og konferencevirksomhed, og vi står for drift og vedligeholdelse af bygninger og omkringliggende kajarealer. Nordatlantens Brygge huser desuden Færøernes og Grønlands repræsentationer og Islands Ambassade samt Restaurant Barr. Læs mere om Nordatlantens Brygge på
. Yderligere oplysninger For flere informationer kontakt venligst programredaktør og kommunikationschef Birgir Thor Møller på tlf. +45 3283 3700 (dog ikke i uge 52 og 53). Ansøgning Ansøgninger mærkes ”Kommunikationsmedarbejder” og sendes med cv, relevante eksamensbeviser og anbefalinger på e-mail til ansogning@bryggen.dk senest mandag den 18. januar 2021 kl 12.